1234 skrev:Orchidea skrev:Jeg tror ikke man kan stille det op på den måde, at det er bedre at være barn i et lokalsamfund end i en større by eller omvendt. Der er fordele og ulemper ved de fleste ting i livet og det gælder vel også her.
Jeg tænker at det handler om at vælge det man mener passer bedst til sin familie. Og så er jeg forøvrigt rørende enig med planten. Det kunne ikke siges bedre.
Altså det er ikke, fordi jeg har nogle holdning til, hvad der er bedst lige nu. Jeg ville egentlig bare gerne have en åbent diskussion af ulemper og fordele i en gruppe, hvor alle deltagere ikke arbejder i en landkommuner, hvor vi arbejder for skabe historien om det gode børneliv på landet
og hvor flertallet ikke bor i en landsby.
Vi har valgt at by på landet i et lille lokalsamfund, selvom at vi, som de voksne, ikke deltager specielt meget i selve lokalsamfundet.
Vi har valgt at bo hvor vi gør, først og fremmest fordi det er sådan vi selv ønsker at bo, men da absolut også fordi vi mener at det skaber rammen for et dejligt liv for vores børn. Børnene har en frihed i forhold til plads de kan boltre sig på og de kan løbe gennem haverne og lege med de andre børn, der bor tæt på. Hvilket de gør.
Vi har dog valgt at de går på privatskole, der ligger 15 km fra hvor vi bor, i stedet for den lokale skole. Det betyder at vi kører meget, selvom at de kan tage skolebussen, hvilket de da også gør en gang imellem. Men deres venner fra skolen kan jo bo langt væk og det betyder igen at vi kører dem meget rundt. Den yngste går til parkour i den nærmeste store by og igen kører vi frem og tilbage. Den store går til fodbold i den lokale klub og elsker det.
Generelt kører vi meget men det har vi været indstillet på fra starten. Sådan må det jo være når man vælger at bo på landet.
Vi rejser en del, og da min far stadigvæk levede var vi i New York flere gange årligt for at være hos ham. Med andre ord ser de andet end vores lille landsby.
Vi er klar over at vores liv heroppe på et tidspunkt vil blive for småt for dem. Det er også fint, for vi ønsker ikke at de skal blive her hele deres liv. De skal ud og opleve verden og planen (som selvfølgelig kan ændre sig), er at købe lejlighed til dem i byen, når det kommer dertil. Både min mand og jeg selv har boet i udlandet i dele af vores liv, det håber jeg at mine unger også vil få lyst til, for det er spændende og enormt udviklende.
Når jeg tænker over det, så er der ikke noget som helst ved et byliv med børn, som jeg finder tiltrækkende. det er fedt nok at tage til byen for oplevelser, men også virkelig fedt at komme hjem igen.