Det gode børneliv

[godtnavn]

Som barn elskede jeg selv at kunne gå hjem til mine venner, afstandene i byen er så korte at man kan hinke hvis det skulle være Mængden af børn indenfor en overskuelig radius er jo også større i lejligheder end i landsbyer hvor der kun bor én familie per hus. Jeg elskede mulighderne for at kunne gå til de sportsting jeg ville, udbuddet er jo større i en by end på landet. Og jeg elskede selv at kunne gå/cykle til nærmest alt.
Jeg havde nogle rigtige dårlige år i skolen, og med det var det også rart at der var andre børn når jeg kom hjem, havde der ikke været det havde jeg oprigitg ikke overlevet det. I en mindre by med færre børn tænker jeg det er sværere at have en stor omgangskreds udenfor skolen i og med der jo er færre børn.
Den frihed man havde som barn ved ikek at have brug for at nogen kørte en til tingene elskede jeg.

Jeg kunne ikke drømme om at flytte på landet med mine børn (har pt kun ét) som tingene er nu. Økonomi eller andet kan måske en dag tvinge mig til det, men det vil aldrig være førstevalg. Personligt kunne jeg godt flytte ud af byen lige nu.

[godtnavn]

Jeg tænker lidt, hvor mange synes at de er vokset op det fedeste sted i verden? Jeg synes det er et fåtal som bliver hængende resten af livet hvor de voksede op.

Jeg er vokset op i provinsen, på godt og ondt. Vi har sommerhus uden for byen, men aldrig i livet om jeg skal bo i selve byen igen. Ever!

Lige om lidt flytter vi til en by med knap 6 millioner mennesker. Det gør vi til det gode børneliv for vores søn. Kommer vi til dk igen om 4 år, så køber vi et nedlagt landbrug på Midtsjælland og gør det til det gode børneliv for vores søn. Vi vælger ultimativt hvordan han lever sit liv bedst muligt i mange år frem og det vælger vi jo også ud fra de præferencer vi selv har. Det gode liv for os skal jo gerne smelte sammen med det gode liv for vores barn.

Jeg synes der hvor jeg voksede op var det fedeste sted i hele verden

[godtnavn]

Jeg er vokset op i København. Jeg var ikke sådan en der blev venner med hvem som barn var jeg ikke en der blev venner med hvem som helst, og som teenager hang jeg rundt i forskellige lidt smallere miljøer - mit indtryk er at hvis man er en lidt skæv personlighed, så er der klart fordele i byen.

I forhold til hvad jeg hører fra venner og bekendte fra små byer, så er det at få et dårligt rygte også nemmere i byen, da det faktisk er muligt at "flygte" fra det og altså møde mennesker der ikke allerede kender det, og vil dømme på det. Det tænker jeg også er en fordel hvis man først er blevet offer for mobning, det et måske lidt lettere at finde nogle andre.

Jeg synes det har været rart selv at kunne komme rundt til alle mine venner og aktiviteter, uden at være afhængig af en kørselsmulighed i bil.

Jeg har og så været glad for at bo et sted med masser af arrangementer for børn og unge hele tiden, det har vi altid brugt meget, så det har været rart der altid skete et eller andet.

Var jeg opvokset et andet sted havde jeg sikkert været glad for det, på grund af andre ting. Jeg tror virkelig det handler langt mere om alle mulige andre ting end hvor man bor der afgøre om man synes ens barndom var god. Altså, vi er jo gode til at tilpasse os, og derfor kan jeg jo let sige at storbyen passede perfekt til mig, men var jeg vokset op f.eks. på landet så havde mit liv jo nok bare udformet sig efter det.

Det jeg har gjort fedt er faktisk det fedeste ved at være barn i byen, friheden ved ikke at være afhængig af at ens forældre kan køre en. Får helt kraustrofobi ved at tænke på som barn at være afhængig af at mor eller far vil køre.

[godtnavn]

Jeg er vokset op i København. Jeg var ikke sådan en der blev venner med hvem som barn var jeg ikke en der blev venner med hvem som helst, og som teenager hang jeg rundt i forskellige lidt smallere miljøer - mit indtryk er at hvis man er en lidt skæv personlighed, så er der klart fordele i byen.

I forhold til hvad jeg hører fra venner og bekendte fra små byer, så er det at få et dårligt rygte også nemmere i byen, da det faktisk er muligt at "flygte" fra det og altså møde mennesker der ikke allerede kender det, og vil dømme på det. Det tænker jeg også er en fordel hvis man først er blevet offer for mobning, det et måske lidt lettere at finde nogle andre.

Jeg synes det har været rart selv at kunne komme rundt til alle mine venner og aktiviteter, uden at være afhængig af en kørselsmulighed i bil.

Jeg har og så været glad for at bo et sted med masser af arrangementer for børn og unge hele tiden, det har vi altid brugt meget, så det har været rart der altid skete et eller andet.

Var jeg opvokset et andet sted havde jeg sikkert været glad for det, på grund af andre ting. Jeg tror virkelig det handler langt mere om alle mulige andre ting end hvor man bor der afgøre om man synes ens barndom var god. Altså, vi er jo gode til at tilpasse os, og derfor kan jeg jo let sige at storbyen passede perfekt til mig, men var jeg vokset op f.eks. på landet så havde mit liv jo nok bare udformet sig efter det.

Det jeg har gjort fedt er faktisk det fedeste ved at være barn i byen, friheden ved ikke at være afhængig af at ens forældre kan køre en. Får helt kraustrofobi ved at tænke på som barn at være afhængig af at mor eller far vil køre.

Okay. Så meget på landet boede vi så heller ikke. Det lækre var jo netop, at børnene trygt kunne gå til venner, mødes på legepladsen og den slags. Uden at være bange for noget som helst. Lige som det var ok, hvis de legede på vejen.

Sport gik vores datter så til i nærmeste store by. Det var ikke mere besværligt end det var for mig i storbyen... der skulle jeg jo også med bus for at nå fritidsaktiviteten.

Vi var altså heller ikke bange for noget som helst og kunne også trygt gå over til venner og på legepladsen, hvad burde vi have været bange for? Specifikt der hvor jeg voksede op var som en landsby midt i byen, så der løber selv børn på et par år alene rundt. Jeg har aldrig haft brug for bus for at nå fritidsaktiviteter, vi har altid cyklet til alt. Jeg bruger offentlig transport måske hver anden måned, men nu bor vi også midt i byen så alt er indenfor cykelafstand

Er der god offentlig transport til nærmeste by så datteren selv kan tage til og fra fritidsaktiveteter giver det jo samme frihed som vi havde med at kunne gå/cykle. Det er mest dem hvor børnene er afhængige af forældrenes kørsel jeg synes lyder klaustrofobisk. Men bare fordi jeg ville have det sådan som barn er jo ikke ensbetydende med at andre børn har det sådan

[Slettet bruger]

Hvis man går til fodbold eller andet konkurrencesport, er man vel typisk alligevel afhængig af at blive kørt til kampe i weekenden.

[LadyFox]

Jeg er vokset op i København. Jeg var ikke sådan en der blev venner med hvem som barn var jeg ikke en der blev venner med hvem som helst, og som teenager hang jeg rundt i forskellige lidt smallere miljøer - mit indtryk er at hvis man er en lidt skæv personlighed, så er der klart fordele i byen.

I forhold til hvad jeg hører fra venner og bekendte fra små byer, så er det at få et dårligt rygte også nemmere i byen, da det faktisk er muligt at "flygte" fra det og altså møde mennesker der ikke allerede kender det, og vil dømme på det. Det tænker jeg også er en fordel hvis man først er blevet offer for mobning, det et måske lidt lettere at finde nogle andre.

Jeg synes det har været rart selv at kunne komme rundt til alle mine venner og aktiviteter, uden at være afhængig af en kørselsmulighed i bil.

Jeg har og så været glad for at bo et sted med masser af arrangementer for børn og unge hele tiden, det har vi altid brugt meget, så det har været rart der altid skete et eller andet.

Var jeg opvokset et andet sted havde jeg sikkert været glad for det, på grund af andre ting. Jeg tror virkelig det handler langt mere om alle mulige andre ting end hvor man bor der afgøre om man synes ens barndom var god. Altså, vi er jo gode til at tilpasse os, og derfor kan jeg jo let sige at storbyen passede perfekt til mig, men var jeg vokset op f.eks. på landet så havde mit liv jo nok bare udformet sig efter det.

Det jeg har gjort fedt er faktisk det fedeste ved at være barn i byen, friheden ved ikke at være afhængig af at ens forældre kan køre en. Får helt kraustrofobi ved at tænke på som barn at være afhængig af at mor eller far vil køre.

Okay. Så meget på landet boede vi så heller ikke. Det lækre var jo netop, at børnene trygt kunne gå til venner, mødes på legepladsen og den slags. Uden at være bange for noget som helst. Lige som det var ok, hvis de legede på vejen.

Sport gik vores datter så til i nærmeste store by. Det var ikke mere besværligt end det var for mig i storbyen... der skulle jeg jo også med bus for at nå fritidsaktiviteten.

Nej, det er jo ikke alle det lever præcis som beskrevet, men jeg kender alligevel en del der har levet sådan, så det er jo en relevant livsbetingelse for nogle.

Jeg er opvokset på Vesterbro, og på trods af jeg da har set en del narkomaner og sådan, så har jeg også sagtens gå trygt gå rundt. Dels havde vi en stor, lækker, lukket gård perfekt til leg. Dels boede vi på en lille ensrettet vej man i realiteten godt kunne lege på hvis man ville, men det var der ingen grund til for på den anden side af vejen ligger Enghave Parken som også er meget egnet til leg, og heller ikke et utrygt sted at lege.
Mine venner udover dem i gården/i parken boede så over alt i byen, da jeg gik i institutioner og skole inde i indre by, og ridning på Amager - men der var jeg heller ikke særlig gammel før jeg fint selv kunne komme rundt, med offentlig transport og cykel.

Altså, jeg synes ikke mit lokal område, eller resten af byen var utryg og jeg var aldrig bange.

[godtnavn]

Jeg synes ikke det er utrygt ved Parken? Eneste tidpunkt er hvis der er Brøndby-FCK kamp, men selv der er det ikke utrygt, bare irriterende og svært at komme rundt da politiet laver afspærringer der gør det svært at komme rundt, men det gør også at fans fra de forskellige hold ikke mødes, så der er ikke ballade.

Jeg er vokset op tæt på Parken og aldrig været utryg, så det er helt sikkert en definitions sag

[Slettet bruger]

Jeg er opvokset på Vesterbro, og på trods af jeg da har set en del narkomaner og sådan, så har jeg også sagtens gå trygt gå rundt. Dels havde vi en stor, lækker, lukket gård perfekt til leg. Dels boede vi på en lille ensrettet vej man i realiteten godt kunne lege på hvis man ville, men det var der ingen grund til for på den anden side af vejen ligger Enghave Parken som også er meget egnet til leg, og heller ikke et utrygt sted at lege.
Mine venner udover dem i gården/i parken boede så over alt i byen, da jeg gik i institutioner og skole inde i indre by, og ridning på Amager - men der var jeg heller ikke særlig gammel før jeg fint selv kunne komme rundt, med offentlig transport og cykel.

Altså, jeg synes ikke mit lokal område, eller resten af byen var utryg og jeg var aldrig bange.

Lige præcis Vesterbros tiltrækning på børnefamilier forstår jeg ikke. Hver eneste gang jeg er der - det er måske et par gange om året - ser jeg kanyler ligge og flyde på gaderne, narkomaner der tåger rundt, og ludere der prøver at sælge mig sex. Jeg forstår slet ikke at man vil have børn sådan et sted.

[LadyFox]

Vi havde slet ikke bil da jeg var barn, så jeg blev aldrig kørt med mindre en anden forælder var så søde at spørge om jeg ikke ville køres hjem.
Min mor har da ind i mellem henter mig til et eller andet, men det var nu meget sjældent at det var et behov, og det synes jeg bare var rart, fordi det ville kræve at jeg skulle indrette mit liv mere efter min mors kalender - især taget i betragtning at hun havde skæve arbejdstider så det kunne hurtigt blive en social begrænsning.

[godtnavn]

Hvis man går til fodbold eller andet konkurrencesport, er man vel typisk alligevel afhængig af at blive kørt til kampe i weekenden.

Det er jo det - og det bliver ofte sent. By eller ej - så blev folk kørt, da jeg var lille og nu. Ikke kun, fordi man ofte skal til andre byter/landsdele, men også fordi selve stedet for aktiviteten jo ikke ligger lige i midten - så lille er storbyen jo trods alt heller ikke.

Vi cyklede eller tog offentlig hvis det var langt væk. Så tog hele flokken toget sammen til en konkurrence, der var ikke altid forældre med på turene. Jeg synes nu København er ganske lille og man kan komme alle steder på cykel, og ting udenfor byen blev nået med offentligt.

Men måske var grunden til vi ikke blev kørt at de færreste af vores forældre rent faktisk havde bil Så at blive kørt var ikke rigtig en mulighed

[Slettet bruger]

Hvis man går til fodbold eller andet konkurrencesport, er man vel typisk alligevel afhængig af at blive kørt til kampe i weekenden.

Det er jo det - og det bliver ofte sent. By eller ej - så blev folk kørt, da jeg var lille og nu. Ikke kun, fordi man ofte skal til andre byter/landsdele, men også fordi selve stedet for aktiviteten jo ikke ligger lige i midten - så lille er storbyen jo trods alt heller ikke.

Vi cyklede eller tog offentlig hvis det var langt væk. Så tog hele flokken toget sammen til en konkurrence, der var ikke altid forældre med på turene. Jeg synes nu København er ganske lille og man kan komme alle steder på cykel, og ting udenfor byen blev nået med offentligt.

Men måske var grunden til vi ikke blev kørt at de færreste af vores forældre rent faktisk havde bil Så at blive kørt var ikke rigtig en mulighed

Men man skal vel ikke ret langt i sporten inden nogle af kampene foregår halvlangt væk. Sender københavnere deres børn til fodboldkamp i f.eks. Næstved med toget?

[hotlips]

Vi har det bedste af at bo i en forstad synes jeg, vi bor i et rækkehuskvarter der er stort nok til at være en lille by i sig selv, men vi har en halv time til Københavns rådhusplads og det benytter vi os i høj grad af, min dreng er kendt nok omkring nørreport til at kunne finde det meste i området uden hjælp, og så er der nyhavn, tøjhusmuseet osv.

Men til hverdag bor vi i vores lille hus, vi er rigtig meget ude og det har gjort vi kender de fleste naboer og da de er nogle gamle nisser i de nærmeste rækker er min dreng grænseløst forkælet på nogle områder, han får jævnligt både slik og legetøj og jeg er sikker på at hans opvækst her har haft stor indflydelse på at han er virkelig god til at være den der går over og spørger de andre børn om de vil lege, han har mødt sin del af sure folk der vrisser men det ligger i ham at andre mennesker nok vil ham det godt og det er jeg sikker på hører under ting man ikke kan lære af sine forældre alene.
Det her er hans kvarter og han ved han hører til her, det er på mange måder et helt andet liv end det jeg selv er vokset op med i Hellerup, der endte mine veninders forældre med at flytte fra for de var trætte af at være så isolerede, der kan man sagtens bo 30 år ved siden af nogen der aldrig har sagt davs når man er ude og skovle sne, her stopper de fleste og sludrer lidt og hvis jeg er for sent ude i haven når min dreng er hos sin far, så kommer Bent, en kæmpe mand der er en af dem der går den sidste tur med hunden senest og siger at nu kan jeg godt tage og skrubbe ind og ligge, det ville jeg blive tosset over hvis det var så mange andre, men jeg synes bare det er lidt hyggeligt når han kommer der og brummer og passer på mig på sin egen måde.

Jeg kom også en gang ind, så stod en af vores andre naboer inde i gangen, Benjamin var syg og var vågnet og havde været ked og forvirret, det var ikke 5 minutter jeg var ude og hente hvad vi havde brugt i haven men det var nok til at han havde registreret at Benjamin græd og jeg var der ikke, og det er også okay, jeg er syg og alene med ham og så må de hellere stikke hovedet ind en gang for meget end for lidt.

Det er et meget attraktivt kvarter og her bor mange familier med flere generationer, det er fordi de har været glade for at være børn her og der er mange der skriver deres børn op så snart de kan.

[JoyNips]

Jeg synes ikke, der er et facit for, hvad der er "bedst". Lige nu bor vi på 4. sal på Indre Østerbro, og jeg elsker at have alting tæt på. Men der er også mange ting, jeg er mindre glad for, og som jeg kan se, fortsat vil irritere mig fremadrettet. Omvendt ville vi heller ikke bo langt ude på landet, sådan er min kæreste vokset op, og det er ikke lige os.

Vi har valgt, hvad der for os at se er den gyldne middelvej og har lige købt et dejligt stort hus ca. 20 min fra København i en større nordsjællandsk stationsby. Her får vi kombinationen af at bo på den måde vi gerne vil, i en by hvor alting findes, og hvor vi stadig har København tæt på.

[LadyFox]

Jeg er opvokset på Vesterbro, og på trods af jeg da har set en del narkomaner og sådan, så har jeg også sagtens gå trygt gå rundt. Dels havde vi en stor, lækker, lukket gård perfekt til leg. Dels boede vi på en lille ensrettet vej man i realiteten godt kunne lege på hvis man ville, men det var der ingen grund til for på den anden side af vejen ligger Enghave Parken som også er meget egnet til leg, og heller ikke et utrygt sted at lege.
Mine venner udover dem i gården/i parken boede så over alt i byen, da jeg gik i institutioner og skole inde i indre by, og ridning på Amager - men der var jeg heller ikke særlig gammel før jeg fint selv kunne komme rundt, med offentlig transport og cykel.

Altså, jeg synes ikke mit lokal område, eller resten af byen var utryg og jeg var aldrig bange.

Lige præcis Vesterbros tiltrækning på børnefamilier forstår jeg ikke. Hver eneste gang jeg er der - det er måske et par gange om året - ser jeg kanyler ligge og flyde på gaderne, narkomaner der tåger rundt, og ludere der prøver at sælge mig sex. Jeg forstår slet ikke at man vil have børn sådan et sted.

Måske er jeg miljøskadet, jeg ser nok bare ikke hverken narkomaner og prostituerede som en reel fare for børn. Kanyler kan jeg godt se problemet i, og det har så været en af ulemperne ved at vokse op på Vesterbro, selvom jeg ikke ser dem som noget man behøver være bange for. Efter byfornyelsen og især efter fixerrum er det nu ikke noget jeg synes flyder rundt mere.

Dog har jeg dog oplevet ubehagelige kunder til prostituerede, men kun på skelbækgade den gang der var klamt der, og det er trods alt en gade der er nem at undgå at komme på som barn.

[godtnavn]

Hvis man går til fodbold eller andet konkurrencesport, er man vel typisk alligevel afhængig af at blive kørt til kampe i weekenden.

Det er jo det - og det bliver ofte sent. By eller ej - så blev folk kørt, da jeg var lille og nu. Ikke kun, fordi man ofte skal til andre byter/landsdele, men også fordi selve stedet for aktiviteten jo ikke ligger lige i midten - så lille er storbyen jo trods alt heller ikke.

Vi cyklede eller tog offentlig hvis det var langt væk. Så tog hele flokken toget sammen til en konkurrence, der var ikke altid forældre med på turene. Jeg synes nu København er ganske lille og man kan komme alle steder på cykel, og ting udenfor byen blev nået med offentligt.

Men måske var grunden til vi ikke blev kørt at de færreste af vores forældre rent faktisk havde bil Så at blive kørt var ikke rigtig en mulighed

Men man skal vel ikke ret langt i sporten inden nogle af kampene foregår halvlangt væk. Sender københavnere deres børn til fodboldkamp i f.eks. Næstved med toget?

Nu har jeg ikke spillet fodbold men mange andre sportsgrene. Og ja, når man ikke har bil tager man selvfølgelig toget. Er børnene små må en enkelt forældre tage med flokken i toget, er de større kan de godt selv tage toget i samlet flok