Indlægaf DetSorteCirkus » 21. mar 2018, 05:24
Min mor var knap 36, da hun fik mig, og det var sent i starten af 80erne. Tilmed blev hun alvorligt syg, da jeg var et par år gammel og er det nu igen, hvor hun er rundet de 72. Jeg føler ikke og har aldrig følt, at jeg har en gammel mor, selvom jeg for det meste har haft den ældste sammenlignet med jævnaldrene mennesker og til trods for, at hun altså på to meget centrale tidspunkter i livet, nemlig som småbørnsmor og nu på vej ind i alderdommen, er blevet udsat for hurtig svækkelse.
Tværtimod har hun ofte virket yngre end folk, jeg har mødt, der er født omkring samtidig med hende og som har fået børn tidligt. Det, tror jeg, hænger sammen med, at man følger med i børn og unges verden på førstehånd, så længe man selv er forælder til et barn eller teenager. Det er i selvfølgelig ikke sådan for alle, men det er det altså heller ikke, at man nødvendigvis bliver en streng og konservativ forælder, fordi man er født et godt stykke tid før sine børn.
Omkring mig er det helt normalt at få første barn, når man er i midten eller slutningen af 30erne, også for kvinderne, og det smitter selvfølgelig også af på, hvad jeg finder almindeligt. Det er også uhørt at komme med forcerende bemærkninger til andres børneplaner.
Jeg synes, man skal tage biologien alvorligt, men hvis vi taler egnethed som forældre, er alder virkelig en svær faktor at sige noget generelt om, er min erfaring.
1