Indlægaf hotlips » 5. feb 2018, 03:38
Jeg ser slet ikke alle de der frygtelige børn og håbløse eller over emsige forældre.
Jo, vi har haft den obligatoriske møgunge i vuggestuen, børnehave og skole, ham i skolen har iøvrigt to forældre der er lærere, så bliver det ikke mere kliché.. Men der var nu også sådan nogle enkelte stykker da jeg gik i skole. Der var også et par forældre der var bims dengang.
Generelt er det søde og velopdragne børn jeg møder og deres forældre er flinke normale mennesker der af og til kommer for sent eller må børste håret på skolen fordi de har været for sent ud af fjerene.
Min dreng går i 0. Klasse og er ven med børn i mange andre klasser, jeg tror 3 klasse er den ældste årgang han har venner i, og jeg har ikke set andet end at de større børn har været flinke og hensynsfulde ved de mindre børn, de passer på dem og spørger om de er ok hvis det går lidt vildt for sig.
Der er selvfølgelig ballade til tider men det er meget lidt og det involverer hver gang de samme 3-4 børn, det er ikke nemt hverken for dem selv eller de andre at have med at gøre når de først er havnet i en dårlig cirkel, men med 70 børn i 0 klasserne der har deres eget område af skolen og Ca 200 børn i hele afdelingen så er det meget lidt jeg ser og hører om, det er virkelig et særsyn med børn der slås eller lignende.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg gør, jeg har lagt vægt på at behandle ham som et menneske altid, hans mening tæller, uanset om det er omkring hus, have eller hvor vi skal på tur til, og med det er der fulgt et ansvar for at tage os begge to med i overvejelser, men det har nu altid faldet ham naturligt, han er en utroligt omsorgsfuld dreng, han er fuldstændig tosset med babyer og han mener det bedste ved legetøjsdag er at kunne dele med de der ikke har noget med.
Det halter med at bruge bestik men han arbejder på det i sit eget tempo, han havde store problemer med at spise da han blev født, han er født med ganespalte og han mangler 9 blivende tænder, der er ingen tvivl om at han har en mund der ikke er særligt stærk og som han hurtigt bliver træt i, og da han i forvejen er en småtspisende dreng har jeg holdt på at det ikke skulle være sværere for ham at spise end højst nødvendigt, det er først det sidste års tid han er begyndt at spise når han er træt og hvis nogen skulle have noget at sige om at han ikke kan bruge en kniv ordentligt så er der ingen tvivl om at så skal jeg nok tage det helt og holdent på mig, inden jeg fortæller dem hvad jeg synes om at de blander sig i det.
0