Aflevering/afhentning af børn i vuggestue/børnehave.

[Raenil]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

[Sofakartoflen]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

Det er lige sådan, jeg kunne ønske det for mine børnebørn og deres forældre. Det er nemlig hyggen og følelsen af samvær, der mangler fuldstændig.

Oveni er der nærmest ingen smil eller pjat.

Jeg ved godt, de er pressede, men det bekymrer mig, at børnene går rundt i sådan en glædesløs og hyggeløs verden, - også selvom der er en sjov aktivitet en time om dagen, eller de leger i puderummet om eftermiddagen.

Og når der så er fuld af pjat, musik og latter i deres hjem, er det bare en kæmpekontrast, og de små menneskers alvorlige lidt nedlukkede ansigter gør bare ondt i mit hjerte.

[JoyNips]

Vi afleverer i døren til stuen for tiden (hvis vi afleverer før de går ud, og det gør jeg oftest fordi det passer med lillesøsters lur) og der opfordres til at man ikke bliver hængende for længe, hverken i døren eller i garderoben. Det er en corona-ting. Men har man et barn der har det svært med afleveringen bliver reglerne selvfølgelig bøjet.

I forhold til afhentning, så er de oftest ude om eftermiddagen og spiser frugt ude hvis vejret er til det, ellers spiser de inde og går så ud bagefter. Jeg har bedt mormor om ikke at hente lige i eftermiddags-frugten, fordi det giver en træls uro både for barn og hele stuen.

[Delfin]

Min datter fortæller at de fra starten var meget skeptiske, men at deres oplevelse nu er at det giver mere ro på stuen, at der ikke er forældre der snakker og tager opmærksomhed, og børn der (måske) græder ved aflevering.
Afleveringerne er også ofte lettere, når det foregår væk fra de andre børn, så pædagogen kan koncentrere sig om barn/forældre vs forsøge at jonglere med opmærksomhed på aflevering og de andre børn samtidig. Svingdørssnakkene med forældrene bliver også mere koncentrerede og rolige, når personalet ikke samtidig skal passe 10 andre børn og måske kun når at lytte efter med et halvt øre.
Faktisk oplever de også mindre gråd, når der ikke bliver den der 'elastik' i, hvornår afskeden rigtigt finder sted (disclaimer: for nogle) Du kender godt afskeder der trækker i langdrag. Far/mor siger farvel og bliver så alligevel 5 min, farvel nu går jeg, barn siger nej, bliver 5 min mere osv 3-4-5 gange, så barnet bliver i tvivl om, hvornår det 'rigtigt' skal sige farvel. Og pædagogen der ihærdigt forsøger at 'læse', hvornår det er rette tidspunkt at fuldføre afskeden.
Det største problem for dem har været i de perioder, hvor de har så været hårdt ramt af Corona, at forældrene ikke engang måtte komme ind i garderoben, så personalet har været længe væk fra stuen for at klæde børn af/på i overtøj

[Delfin]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

Der er meget forskel på forældre. Nogle gør som dig og glider næsten ubemærket ind i livet på stuen, det plejer ikke at være det store problem, mens andre forældre søger megen kontakt med personale, taler hen over hovedet på børnene, de kan være ret forstyrrende

[MrsHyacinth]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

Det er lige sådan, jeg kunne ønske det for mine børnebørn og deres forældre. Det er nemlig hyggen og følelsen af samvær, der mangler fuldstændig.

Oveni er der nærmest ingen smil eller pjat.

Jeg ved godt, de er pressede, men det bekymrer mig, at børnene går rundt i sådan en glædesløs og hyggeløs verden, - også selvom der er en sjov aktivitet en time om dagen, eller de leger i puderummet om eftermiddagen.

Og når der så er fuld af pjat, musik og latter i deres hjem, er det bare en kæmpekontrast, og de små menneskers alvorlige lidt nedlukkede ansigter gør bare ondt i mit hjerte.

Det du beskriver der, synes jeg er et meget større problem (i mangel af bedre ord) end hvorvidt man afleverer i døren eller på stuen.

Hos os er der fis og ballade og tid til at fjolle/snakke/kramme i døren. Jeg tror, jeg har det så fint med aflevering og afhentning, fordi jeg ikke oplever, det går ud over relationerne og tilknytningen til stedet og personalet.

Min søn er enormt glad for deres mandlige pædagogmedhjælper, og hvis han ikke lige er ved ham, når vi henter, er O tit lige rendt ind for at sige hej til ham, inden vi går, hvis han får øje på ham. Det er skønt, at der er plads til den slags, men det er jo også et udtryk for den almene ånd dernede.

[MrsHyacinth]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

Der er meget forskel på forældre. Nogle gør som dig og glider næsten ubemærket ind i livet på stuen, det plejer ikke at være det store problem, mens andre forældre søger megen kontakt med personale, taler hen over hovedet på børnene, de kan være ret forstyrrende

Den type lyder da også belastende. Seriøst - du er på besøg i børnenes verden. Tilpas dig (tænk flue på væggen) eller lad være med at være der, hvis du ikke kan lade være med at forsøge at hijacke pædagogerne til daglige forældresamtaler.

Jeg er seriøst overrasket over, at man kan finde på det. Samtidig ved man jo godt, det ikke er fordi, der er masser af personaletid i overskud i daginstitutioner.

[Sofakartoflen]

Det du beskriver der, synes jeg er et meget større problem (i mangel af bedre ord) end hvorvidt man afleverer i døren eller på stuen.

Hos os er der fis og ballade og tid til at fjolle/snakke/kramme i døren. Jeg tror, jeg har det så fint med aflevering og afhentning, fordi jeg ikke oplever, det går ud over relationerne og tilknytningen til stedet og personalet.

Min søn er enormt glad for deres mandlige pædagogmedhjælper, og hvis han ikke lige er ved ham, når vi henter, er O tit lige rendt ind for at sige hej til ham, inden vi går, hvis han får øje på ham. Det er skønt, at der er plads til den slags, men det er jo også et udtryk for den almene ånd dernede.

Det er egentlig også gået op for mig undervejs. Hvis personalet var fuld at fis og ballade, gjorde det ikke noget, at vi var henvist til garderoben.

Men de er søde nok, og børnene vil gerne afleveres, så jeg tænker, at jeg bliver nødt til at acceptere, at sådan er den institution. Selvom jeg kunne ønske mere for pigerne.

[limitededition]

Vi har i en periode afleveret i døren, nu må vi gerne hente og aflevere på stuen. Vi prøver at komme udenfor måltider, da det ofte er lidt kaotisk og meget abrupt for vores datter.

[Sangius]

Vi må først hente efter kl 15, så børnene kan få en rolig eftermiddag. De leger ikke efter kl 13, men sidder i en hestesko med puslespil, lego, tegninger, perler eller whatever, og så spiser de lidt mad.

Man må ikke gå ind på stuen, men man kan stå i gangen hvor man kan se alle børnene, og så kommer de ud når de ser en.

Jeg er ret glad for den firkantede tilgang til afhentning, så børnenes eftermiddag ikke forstyrres af afhentninger.

[Delfin]

Vores yngste er lige startet i skole, og indtil da var der en del corona - så jeg ved faktisk ikke hvordan deres anbefalinger er lige nu.
Men de foregående år (siden 2014, hvor vi har haft børn i børnehaven) er vi gået med børnene ind, har læst bøger, snakket, leget og sat ting i gang. Jeg lærte pædagogerne og de andre børn at kende, og jeg er blevet budt på en masse kaffe nede i børnehaven.

Jeg kan godt se at forældre kan være "forstyrrende" på stuen, men jeg har aldrig oplevet mig selv uønsket - det har altid været smadderhyggeligt. Jeg ville blive noget ked af det, hvis vi forældre ikke kunne få lov at komme på vores børns stue og tage del i deres hverdag der også?

Jeg gør altså også noget ud af at komme ind på skolen (og skolen inviterer også til det - der er altid adgang til morgensang fx.). Det er hyggeligt at være med i børnenes hverdag.

Der er meget forskel på forældre. Nogle gør som dig og glider næsten ubemærket ind i livet på stuen, det plejer ikke at være det store problem, mens andre forældre søger megen kontakt med personale, taler hen over hovedet på børnene, de kan være ret forstyrrende

Den type lyder da også belastende. Seriøst - du er på besøg i børnenes verden. Tilpas dig (tænk flue på væggen) eller lad være med at være der, hvis du ikke kan lade være med at forsøge at hijacke pædagogerne til daglige forældresamtaler.

Jeg er seriøst overrasket over, at man kan finde på det. Samtidig ved man jo godt, det ikke er fordi, der er masser af personaletid i overskud i daginstitutioner.

De er meget belastende, og det er ikke kun en 'mig mig mig, bla bla bla curlingforældre 2020'erne ting ', hvis nogen skulle få den tanke. De forældre fandtes også i 80'erne (jeg er selv pædagog)

[Lys]

Vi afleverer og henter i døren til stuen (vuggestue). Det startede som en coronating, men de har holdt ved, fordi de oplever at det fungerer bedre for alle børnene at de ikke bliver forstyrret løbende henover to timer hver morgen/formiddag og eftermiddag. Vi havde en kortvarig periode i efteråret, hvor vi måtte komme ind på stuen om eftermiddagen, men jeg synes egentlig at det var lidt forvirrende og jeg var noget usikker på, hvad rammerne for det egentlig var. Men det var meget rart lige at kunne holde øje med skiftetøjskassen på badeværelset.

Men der er altid god stemning og kram osv og børnene kommer nogen gange hen til døren og agerer “velkomstkomité” om morgenen.

[AgentPixie]

Vi skal aflevere i garderoben eller på legepladsen, hvis de skal være ude. Sådan var det også inden corona (har jeg fået fortalt), fordi selve institutionen så er et uforstyrret sted for børnene, uden alle mulige forældre, og det gør pædagogernes arbejde nemmere ifht de aktiviteter de er igang med.

Jeg synes det er helt fint og det mest logiske.

[Moxy-lady]

Som en der har haft verdens længste indkøring i vuggestue grundet konstant sygdom og efterfølgende oplevede ændringerne grundet Corona er jeg SÅ glad for at vi nu afleverer ved døren til stuen. Det giver så meget mere ro, og en bedre aflevering. Min datter (3) forstår at nu sker der et skift og at jeg ikke må komme med ind på stuen. Børnene forstyrres ikke i deres leg og de voksne kommer altid hen og tager imod og hjælper hende hvis hun har det svært. Det er som om det er sværere for hende når først jeg er med inde på stuen, fordi det ikke er en fast procedure for hvornår jeg går igen og hun oftest først skal vise mig det ene og det andet og det tredje. Nu kan hun se hendes venner lege og ved at hun skal sige farvel til mig for at komme ind og deltage og det kører oftest som smurt. Det var faktisk sådan lige efter første nedlukning at jeg aftalte med de voksne i vuggestuen (den gang) at jeg stadig afleverede udenfor, fordi hun havde SÅ svært ved skiftet.

Om eftermiddagen er de som oftest ude og jeg kommer derfor ind på legepladsen og ser hvad hun laver osv. Når de er inde afhenter jeg også i garderoben. Det fungerer fint, fordi de voksne oftest giver sig tid til en ordenligt overlevering.

Jeg har selv været slem til at aflevere når de er kommet o gang med formiddagsmad, fordi Zoe er en slow starter om morgenen, men det blev netop forklaret mig at det var meget forstyrrende ikke kun for Zoe fordi hun kom ind midt i samlingen og fordi det også forstyrrede de andre børn at hun kom midt i det hele. Det er selvfølgelig lidt anderledes i vuggestuen, når de spiser eftermiddagsmad alt afhængig af hvornår de vågner fra lur. Men måske kunne du tage den ene pige og gøre hende klar mens den anden spiser færdig så de (altså pigerne selv) ikke forstyrres midt i maden?

[Bergen]

Vi må først hente efter kl 15, så børnene kan få en rolig eftermiddag. De leger ikke efter kl 13, men sidder i en hestesko med puslespil, lego, tegninger, perler eller whatever, og så spiser de lidt mad.

Man må ikke gå ind på stuen, men man kan stå i gangen hvor man kan se alle børnene, og så kommer de ud når de ser en.

Jeg er ret glad for den firkantede tilgang til afhentning, så børnenes eftermiddag ikke forstyrres af afhentninger.

Så man kan ikke hente ens barn før kl. 15?

Hos os på SFO er det udendørs hentning. Man må kikke ind af vinduerne og vinke barnet ud.
Det er dødbelastende at rende og kikke ind af vinduerne og skabe kontakt, men pædagogerne siger, at børnenes hverdag er roligere end da vi måtte gå ind i SFO.