Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Bøtte » 15. feb 2017, 09:56

Faktisk synes jeg lidt det kan skæres ned til:

Hvad vil jeg helst:
1) være lykkelig gravid/nybagt mor og have en ked af det veninde/kollega/whatever

2) ikke være gravid, have skyldfølelse over at være jaloux på min veninde, der er gravid.

Det er så sort/hvid i min verden, det var det også da jeg var den der kunne blive gravid og holde på det.
8
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 15. feb 2017, 21:03

Tusind tak for alle jeres kloge indlæg. Jeg er ret benovet over jeres lyst til at dele de her svære følelser med os andre. :blomst:

Holdningsmæssigt lægger jeg mig nok tættest op ad Slandramus, men egentlig forstår jeg også godt behovet for at blokere folk/deaktivere sin Facebook-konto for en periode, fordi de dér baby-opdateringer bliver for meget. Og så er det jo i hvert tilfælde ikke let at få skrevet tillykke. Dog tænker jeg, at det på Facebook ville være allerlettest at komme forbi den lille hurdle. Sidde hjemme og skrive "tillykke :)" og skære ansigt imens. Så! Så ville det efterfølgende heller ikke være så akavet i kaffestuen.

Men - jeg kender det egentlig godt selv, når jeg tænker over det - altså den med at være i en svær periode i sit liv og derfor have svært ved at tolerere det, hvis der er stor overvægt af lyserøde fortællinger på Facebook. Der er de sociale medier generelt en overfladisk bitch, for både sandfærdige og overdrevent lyserøde statusopdateringer om folks liv ser jo ens ud for modtagerne.

Og dét med børn er uden tvivl langt sværere end sådan en mere diffus, udefinérbar og svær periode i livet. Så tak for jeres inputs. Det er rart nu at vide lidt mere om alt det, der er på spil. Jeg vil have det i baghovedet fremover. Også de næste 4½ måned over for de to gode kolleger.
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Rapfisk » 15. feb 2017, 22:31

Og så i øvrigt: TILLYKKE! :blomst:
1
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. feb 2017, 22:56

Jeg får lidt det indtryk, at du ville ønske, at de sagde tillykke, fordi det så ligesom ville blive legalt at tale om barnet, når de er til stede.
Det kan jeg sådan set godt forstå, men samtidig er en lykønskning bare ikke garant for, at de reelt kan rumme jeres lykke. Det kunne lige så vel være noget, som de tvang frem for at holde på formerne.

Jeg synes faktisk, at man har ret til et tillykke fra sine nærmeste, når man er gravid, og det tror jeg også, at parret mener. At det er ikke så meget er et fravalg, når de forholder sig tavse, som et resultat af markant mangel på overskud på dette område.

Sorg og uvished er vel aldrig et carte blanche til at behandle andre, som det passer en, men når det ikke er mere dramatisk end et udeblevet (eller evt. forsinket) tillykke, synes jeg, som en del andre også skriver, at det er jer, der så at sige har overhånd og må vise storsind.
3
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 20:34

Ja, det har du ret i, Cirkus. Så var vi ligesom videre - fordi "tillykke" ligesom fortalte mig, at de vidste det - og vi kunne komme videre. Og tale om almindelige ting igen.

Klart jeg på en måde har the upper hand, men det er på et område, som man ikke kan styre (naturen). Det man kan styre, er hvordan man agerer over for andre, og de er ellers ret gode til at holde på formerne.

Arrrgh, ja. Jeg forstår, hvad du siger. Der er vel ikke meget mere at sige til det. :) Men jeg er lidt skuffet, for jeg føler ikke, jeg har gjort noget "galt".
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Æble » 16. feb 2017, 20:37

Evapeva skrev:Ja, det har du ret i, Cirkus. Så var vi ligesom videre - fordi "tillykke" ligesom fortalte mig, at de vidste det - og vi kunne komme videre. Og tale om almindelige ting igen.

Klart jeg på en måde har the upper hand, men det er på et område, som man ikke kan styre (naturen). Det man kan styre, er hvordan man agerer over for andre, og de er ellers ret gode til at holde på formerne.

Arrrgh, ja. Jeg forstår, hvad du siger. Der er vel ikke meget mere at sige til det. :) Men jeg er lidt skuffet, for jeg føler ikke, jeg har gjort noget "galt".


Du har ikke gjort noget forkert. Det handler slet ikke om dig. Det handler om deres storr sorg og din glæde minder dem om hvad de ikke har.
5
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 6644
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 1182
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 9550

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf FrøkenM » 16. feb 2017, 20:58

Jeg har en studieveninde, der er blevet gravid. Og jeg indrømmer blankt, at jeg var glad for, at hun skrev det til mig i en besked på Facebook, fremfor at vi havde siddet sammen og hun havde forventet en sprudlende glæde fra min side med tillykke og kram med det samme. Jeg skrev tillykke og mente det for en graviditet er da fantastisk.

Jeg er glad på hende og kærestens vegne. Selvfølgelig. Men den gør samtidig nas, for selvom jeg kun er 23 og single, så ved jeg på nuværende tidspunkt at en graviditet og fødsel bliver svær for mig og mit "vindue" for at opnå det er rimelig snævert pga. fysiske omstændigheder.

Og så gør det altså ondt når det bare sker for mange rundt omkring en. Det er snart et par måneder siden og nu kan jeg sagtens glæde mig over det, spørge ind og høre hende fortælle, men det er nok primært fordi, hun også husker at der er andre ting som kan tales om end hendes graviditet.

Og stort tillykke med graviditeten :kys:
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Bøtte » 16. feb 2017, 21:13

Evapeva skrev:Ja, det har du ret i, Cirkus. Så var vi ligesom videre - fordi "tillykke" ligesom fortalte mig, at de vidste det - og vi kunne komme videre. Og tale om almindelige ting igen.

Klart jeg på en måde har the upper hand, men det er på et område, som man ikke kan styre (naturen). Det man kan styre, er hvordan man agerer over for andre, og de er ellers ret gode til at holde på formerne.

Arrrgh, ja. Jeg forstår, hvad du siger. Der er vel ikke meget mere at sige til det. :) Men jeg er lidt skuffet, for jeg føler ikke, jeg har gjort noget "galt".


Og dine følelser er jo også helt reelle, kan godt forstå du er lidt skuffet - og du har jo intet gjort galt. Som du selv skriver, så styrer vi ikke selv hvorvidt vi bliver gravide. i dette tilfælde synes jeg så bare det er bedst at bide skuffelsen i dig (som jeg også læser det som om du gør).

Jeg tænker om der er måske er mere i deres 'fertilitets-historie' du ikke kender til? Har de måske oplevet at miste? Når man når dertil hvor man ikke ønsker tillykke, tror jeg virkelig man er langt ude. :(
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 21:47

Bøtte skrev:
Og dine følelser er jo også helt reelle, kan godt forstå du er lidt skuffet - og du har jo intet gjort galt. Som du selv skriver, så styrer vi ikke selv hvorvidt vi bliver gravide. i dette tilfælde synes jeg så bare det er bedst at bide skuffelsen i dig (som jeg også læser det som om du gør).

Jeg tænker om der er måske er mere i deres 'fertilitets-historie' du ikke kender til? Har de måske oplevet at miste? Når man når dertil hvor man ikke ønsker tillykke, tror jeg virkelig man er langt ude. :(


Det er helt rigtigt, Bøtte - jeg ved jo ikke, hvor grelt det er. Jeg fik ikke nævnt, at han faktisk har et hold tvillinger, som han fik med sin eks-kone. De er vist 6 år nu. Men dem fik de også i behandling i sin tid.

Jeg vælger også at bide skuffelsen i mig. :) Vil ikke nævne noget med det. Men jeg vil have svært ved ikke at tænke "hm??" omkring det fremover. For jeg undrer mig altså lidt. Og jeg kommer nok også til at være på vagt med, om de er i lokalet, når jeg fortæller om baby.

Og så kom jeg til at tænke på, hvor dumt det så bliver, NÅR det engang lykkes for dem. Ja, jeg ved godt at nogle er uheldige, at det aldrig sker. Men for mange gør det jo i sidste ende. Og jeg håber og tror, de er heldige. Men lad os sige, at hun bliver gravid, mens jeg er på barsel. Så kan jeg ikke undgå at tænke "ja, selvfølgelig ønsker jeg tillykke, men husker I dengang, I ikke kunne?!".

^Det er én af grundene til, at jeg synes det virker forkert, når man ikke kan tåle at anerkende andres lykke. Det kan komme til at bide én i røven senere - hvis man da overhovedet stadig er bevidst om alle de rullende øjne og ubehagelige tanker, man sendte gravide i ventetiden, når først man selv bliver velsignet med et barn.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 21:52

Æble skrev:Du har ikke gjort noget forkert. Det handler slet ikke om dig. Det handler om deres storr sorg og din glæde minder dem om hvad de ikke har.


Men jeg bliver en slags personifikation på deres sorg lige hurtigt, ikke? Det har jeg jo aldrig nogensinde ønsket at være. Min graviditet er min sag - og hænger på ingen måder sammen med deres ønske.

Eller - som nævnt flere gange respekterer jeg, at det er et meget ømtåleligt emne og jeg føler virkelig også med de her to skønne mennesker. Og ønsker, at det skal lykkes for dem hurtigst muligt.

Men jeg kommer åbenbart bare aldrig til at forstå, at fordi de ønsker det samme, så kan de ikke lige lynhurtigt i ét ord fortælle mig, at de kan glæde sig på mine vegne. Og jeg beklager altså, hvis det synspunkt støder nogen. :(
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 21:55

FrøkenM skrev:Jeg har en studieveninde, der er blevet gravid. Og jeg indrømmer blankt, at jeg var glad for, at hun skrev det til mig i en besked på Facebook, fremfor at vi havde siddet sammen og hun havde forventet en sprudlende glæde fra min side med tillykke og kram med det samme. Jeg skrev tillykke og mente det for en graviditet er da fantastisk.

Jeg er glad på hende og kærestens vegne. Selvfølgelig. Men den gør samtidig nas, for selvom jeg kun er 23 og single, så ved jeg på nuværende tidspunkt at en graviditet og fødsel bliver svær for mig og mit "vindue" for at opnå det er rimelig snævert pga. fysiske omstændigheder.

Og så gør det altså ondt når det bare sker for mange rundt omkring en. Det er snart et par måneder siden og nu kan jeg sagtens glæde mig over det, spørge ind og høre hende fortælle, men det er nok primært fordi, hun også husker at der er andre ting som kan tales om end hendes graviditet.

Og stort tillykke med graviditeten :kys:


Årh, det markerede er altså også bare drønvigtigt!! Der er ikke noget værre, end når man kører helt fast i børne-sporet! Livet er så meget mere end dét.

Og så kan jeg sagtens forstå, hvorfor du havde lettere ved at levere et tillykke på skrift, end ansigt til ansigt, når du har den udfordring, som du har. Det er kun menneskeligt. Men du undlod ikke at sige tillykke - og det er også en pointe i sig selv i forhold til problemstillingen. :)
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Bøtte » 16. feb 2017, 21:57

Evapeva skrev:
Bøtte skrev:
Og dine følelser er jo også helt reelle, kan godt forstå du er lidt skuffet - og du har jo intet gjort galt. Som du selv skriver, så styrer vi ikke selv hvorvidt vi bliver gravide. i dette tilfælde synes jeg så bare det er bedst at bide skuffelsen i dig (som jeg også læser det som om du gør).

Jeg tænker om der er måske er mere i deres 'fertilitets-historie' du ikke kender til? Har de måske oplevet at miste? Når man når dertil hvor man ikke ønsker tillykke, tror jeg virkelig man er langt ude. :(


Det er helt rigtigt, Bøtte - jeg ved jo ikke, hvor grelt det er. Jeg fik ikke nævnt, at han faktisk har et hold tvillinger, som han fik med sin eks-kone. De er vist 6 år nu. Men dem fik de også i behandling i sin tid.

Jeg vælger også at bide skuffelsen i mig. :) Vil ikke nævne noget med det. Men jeg vil have svært ved ikke at tænke "hm??" omkring det fremover. For jeg undrer mig altså lidt. Og jeg kommer nok også til at være på vagt med, om de er i lokalet, når jeg fortæller om baby.

Og så kom jeg til at tænke på, hvor dumt det så bliver, NÅR det engang lykkes for dem. Ja, jeg ved godt at nogle er uheldige, at det aldrig sker. Men for mange gør det jo i sidste ende. Og jeg håber og tror, de er heldige. Men lad os sige, at hun bliver gravid, mens jeg er på barsel. Så kan jeg ikke undgå at tænke "ja, selvfølgelig ønsker jeg tillykke, men husker I dengang, I ikke kunne?!".

^Det er én af grundene til, at jeg synes det virker forkert, når man ikke kan tåle at anerkende andres lykke. Det kan komme til at bide én i røven senere - hvis man da overhovedet stadig er bevidst om alle de rullende øjne og ubehagelige tanker, man sendte gravide i ventetiden, når først man selv bliver velsignet med et barn.


Nu tror jeg dine hormoner taler for dig :kys:
Og det siger jeg altså ikke for at være træls, men fordi jeg husker hvordan det (og jeg trods alt også har mange hormoner stadigvæk).

Når denne kamel lige er landet i din mave, så tror jeg ærlig talt ikke det betyder noget mere.

Mens jeg mistede, var jeg SÅ skuffet over en af mine veninder, hun ignorerede det fuldstændig og sendte ugentlige opdateringer om sin graviditet, som jeg bare slet ikke havde behov for at høre om i så udpenslede detaljer. Men efter jeg blev gravid lettede det lige så stille og jeg har faktisk ikke tænkt på det længe.
Når skuffelsen har lagt sig, så tror jeg du får parkeret det her, det rette sted tror jeg det lige så stille bliver glemt og når det lykkes for dine kollegaer, så ønsker du dem oprigtigt tillykke uden at tænke så meget over det her.
4
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 22:00

Bøtte skrev:[

Nu tror jeg dine hormoner taler for dig :kys:
Og det siger jeg altså ikke for at være træls, men fordi jeg husker hvordan det (og jeg trods alt også har mange hormoner stadigvæk).

Når denne kamel lige er landet i din mave, så tror jeg ærlig talt ikke det betyder noget mere.

Mens jeg mistede, var jeg SÅ skuffet over en af mine veninder, hun ignorerede det fuldstændig og sendte ugentlige opdateringer om sin graviditet, som jeg bare slet ikke havde behov for at høre om i så udpenslede detaljer. Men efter jeg blev gravid lettede det lige så stille og jeg har faktisk ikke tænkt på det længe.
Når skuffelsen har lagt sig, så tror jeg du får parkeret det her, det rette sted tror jeg det lige så stille bliver glemt og når det lykkes for dine kollegaer, så ønsker du dem oprigtigt tillykke uden at tænke så meget over det her.


Hæhæ - det kan da godt ske. :D

Ligesom jeg synes, man ikke skal ignorere folks lykke, så skal man da heller ikke ignorere deres sorg - hvis altså de betyder noget for én.
Øvvv, jeg synes bare, det er dårlig stil. :( Men dejligt at det efterhånden ikke fylder noget. Jeg håber, jeg får det på samme måde - snart. :blush:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1096
Likede indlæg: 12857

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf godtnavn » 16. feb 2017, 22:12

Er du sikker på de har set det på facebook? Altså jeg har ret mange venner på facebook jeg ikke følger og dermed ikke opdager hvis de f.eks. bliver gravide, medmindre jeg tilfældigt er inde og tjekke deres profil. Måske de ville have skrevet/liket hvis de havde set det der men ikke er klar til at sige det irl.

Jeg nåede aldrig dertil hvor jeg ikke sagde tillykke, men jeg må indrømme jeg havde svært ved at glæde mig på andres vegne.

Faktisk blev min fødselsdag smadret af kærestens søster der valgte vores fødselsdag til at fortælle os at hun var gravid, selvom kæresten en uge forinden havde fortalt hende at vi var helt nede fordi vi lige havde passeret den terminsdag vores barn skulle være født. Jeg sagde tillykke, spurgte hvornår hun skulle føde, om hun kendte kønnet osv. men inden i sad jeg og tudede. Hun blev så hele dagen ved med at snakke om graviditet, vise billeder af babyer osv. så jeg nedte med at sidde i soveværelset og tude mens mine gæster var i stuen. Der kunne jeg virkelig godt have brugt hun havde taget lidt hensyn.

Ligeledes var det heller ikke fedt med kærestens fætter der ventede barn nummer mange (har ikke tal på deres flok) som sad og snakkede om hvordan de var for gamle og var det opdaget tidligt nok ville de have fået en abort. Lige efter vi havde mistet, det var meget ufedt. Jeg har faktsik siden undgået især kvinden, også selvom jeg selv snart føder, følte hun var så respektløs, ikke bare overfor mig men også for hendes børn, så kan slet ikke tage hende som menneske mere.

Så jeg har oplevet lidt uheldige situationer, men en enkelt der bare nævnte det, vi sagde tillykke og hun snakkede ikke emre om graviditeten end andre gravide, hende havde jeg det okay med. Men tror også hun tog lidt hensyn til mig og var ekstra opmærksom. Men selv med hende gik jeg hjem og tudede efter hun havde fortalt det.

Derfor har jeg også sørget for at f.eks. kæresten skrev en besked til hans anden søster om at vi skulle have et barn så hun ikke fik det at vide til en familiefest, for hun mistede et år forinden. Så tror det er smart at fortælle den slags det på forhånd så de kan vænen sig til tanken og ikke skal stå med alle følelserne i en social sammenhæng.

Jeg mistede kun én gang, men jeg tror at havde jeg mistet flere gange ville jeg nå til et punkt hvor jeg ikke en gang ville kunne hive mig op på et tillykke.
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Om følelserne mellem gravide og dem, der ønsker at blive det

Indlægaf Evapeva » 16. feb 2017, 23:03

godtnavn skrev:Er du sikker på de har set det på facebook? Altså jeg har ret mange venner på facebook jeg ikke følger og dermed ikke opdager hvis de f.eks. bliver gravide, medmindre jeg tilfældigt er inde og tjekke deres profil. Måske de ville have skrevet/liket hvis de havde set det der men ikke er klar til at sige det irl.



Ja, det er jeg ret sikker på. For vi plejer netop at kommentere på hinandens statusopdateringer, så jeg tror Facebook "husker", at vi følger hinanden. Og nu har vi jo omtrent 50 fælles venner, som alle har liket og/eller kommenteret på det, så derfor er jeg også ret sikker i min sag. Der var tavshed fra dem nogle dage, men de er aktive igen kan jeg se. Og vi har skrevet sammen i en anden status, så.. :)

Det resterende af indlægget har jeg klippet fra, fordi jeg (heldigvis) ikke mener, jeg har opført mig så taktløst i mit tilfælde. Men jeg er ærgerlig over at læse, at du har oplevet sådan noget. Det må have været hårdt!!
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:

Tilbage til "Graviditet"