Gravid og i tvivl

[Gravid og i tvivl]

Lige nu er det som om at vi har en stiltiende aftale om ikke at snakke om det de næste par uger. Altså en slags stilhed før stormen.

Hvis vi nu rent faktisk havde det ekstra værelse ville beslutningen være nemmere. For så ville vi ikke være nødt til at rykke børnene fra skole og børnehave hvor de begge trives. Og den del fylder altså rigtig meget. Trivslen for de børn der er der allerede.

[Lisva]

For mig lyder det, som om du i høj grad ønsker barnet. Men at du simpelthen ikke tør håbe på noget, fordi du netop har oplevet at abortere. Og så er det "nemmere" at tænke, at du er i tvivl, fordi skuffelsen ved endnu en abort muligvis kan reduceres ved tanken om, at du jo alligevel ikke var sikker på, om du overhovedet ville fortsætte graviditeten.

De praktiske ting, du nævner som hindringer, er vel ikke anderledes nu, end da I blev enige om at få et barn mere. Jeg tænker, at I på det tidspunkt gjorde op med jer selv, at det var muligt, og så er det naturligvis også muligt nu. Det, der er anderledes nu, er, at du har mistet håbet om en graviditet et par gange og tydeligvis ikke tør tro på, at det kan lade sig gøre. Den pludselige tvivl lyder på mig derfor mest som en forsvarsmekanisme.

Som du siger, haster det heldigvis ikke med en beslutning, og det lyder som en god idé at se tiden lidt an. Det løser sig på den ene eller den anden måde. Masser af tanker herfra.

[Zonta]

For mig lyder det, som om du i høj grad ønsker barnet. Men at du simpelthen ikke tør håbe på noget, fordi du netop har oplevet at abortere. Og så er det "nemmere" at tænke, at du er i tvivl, fordi skuffelsen ved endnu en abort muligvis kan reduceres ved tanken om, at du jo alligevel ikke var sikker på, om du overhovedet ville fortsætte graviditeten.

De praktiske ting, du nævner som hindringer, er vel ikke anderledes nu, end da I blev enige om at få et barn mere. Jeg tænker, at I på det tidspunkt gjorde op med jer selv, at det var muligt, og så er det naturligvis også muligt nu. Det, der er anderledes nu, er, at du har mistet håbet om en graviditet et par gange og tydeligvis ikke tør tro på, at det kan lade sig gøre. Den pludselige tvivl lyder på mig derfor mest som en forsvarsmekanisme.

Som du siger, haster det heldigvis ikke med en beslutning, og det lyder som en god idé at se tiden lidt an. Det løser sig på den ene eller den anden måde. Masser af tanker herfra.

Jeg tror du rammer ret meget plet med dine tanker her.

[Æble]

Det lyder som om værelset er det eneste der står i vejen for at vælge graviditeten til?

Det praktiske skal nok ordne sig! Børn kan sagtens dele værelse og senere finder i en løsning.

Et separat værelse kommer så langt nede på listen over ting der er vigtige for beslutningen. Nr 1 og den der skal vægte langt mest er: har du lyst? Hvad føler du når du tænker på spiren?

[Bergen]

Lige nu er det som om at vi har en stiltiende aftale om ikke at snakke om det de næste par uger. Altså en slags stilhed før stormen.

Hvis vi nu rent faktisk havde det ekstra værelse ville beslutningen være nemmere. For så ville vi ikke være nødt til at rykke børnene fra skole og børnehave hvor de begge trives. Og den del fylder altså rigtig meget. Trivslen for de børn der er der allerede.

Børn kan sagtens dele værelse.
Det er ikke nødvendigvis at flytte, hvis det ikke er et ønske.

[Fruity]

Ddt er jo en planlagt graviditet. Når du pludselig føler, værelset er vigtigt, og du ikke kan/tør føle glæde ved graviditeten, synes jeg, du skylder dig selv og din familie at se i øjnene, at du er mærket af aborterne. Du har det ikke fint. Du har brug for at tage det ned fra sin hylde og arbejde med det

[Ekliptika]

Hvordan havde det da du opdagede du var gravid de to gange, det endte i abort? Var du glad der? Eller havde du samme følelse som nu?

Jeg tror jeg kan genkende dine følelser da jeg selv blev gravid med nr 3. Vores andre børn var også 3 og 5. Og vi havde heller ikke et ekstra værelse. Jeg gik også lidt i panik og vidste ikke rigtig hvad jeg følte. Det var helt anderledes end da jeg blev gravid med de to første. For mig handlede det dels om, at jeg blev meget hurtig gravid med nr 3 ( første forsøg), hvor de to andre tog længere tid. Havde også troet at jeg pga fremskreden alder måske ikke kunne blive gravid længere eller der ville tage lang tid. Så jeg var muligvis ikke helt mental klar til stå med en positiv test så hurtigt. Den anden grund er meget svær at forklare, men jeg prøver. Vi havde jo allerede fået to fantastiske børn, der var godt på vej. Vi var ovre den hårde tid med to små børn. Orkede vi egentlig at starte forfra igen med bleer, amning, søvnløse nætter etc? Vores familie var jo egentlig færdig, ville jeg sætte alt det over styr ved at addere et 3. Barn? Jeg var i tvivl de første par uger men så forsvandt den tvivl, jeg ved egentlig ikke hvor den blev af. Måske var det hormonerne der satte ind. Samtidig var tanken om abort ubærlig for mig, for jeg havde jo allerede to pragtfulde eksemplarer på, hvad det var jeg valgt fra, hvis jeg valgte abort. For mig ville det være for hårdt at skulle leve med.
Vi har aldrig fortrudt vores 3er og nu her 11 år senere kan jeg slet ikke forestille mig vores familie uden ham.

[Gravid og i tvivl]

Hvordan havde det da du opdagede du var gravid de to gange, det endte i abort? Var du glad der? Eller havde du samme følelse som nu?

Jeg tror jeg kan genkende dine følelser da jeg selv blev gravid med nr 3. Vores andre børn var også 3 og 5. Og vi havde heller ikke et ekstra værelse. Jeg gik også lidt i panik og vidste ikke rigtig hvad jeg følte. Det var helt anderledes end da jeg blev gravid med de to første. For mig handlede det dels om, at jeg blev meget hurtig gravid med nr 3 ( første forsøg), hvor de to andre tog længere tid. Havde også troet at jeg pga fremskreden alder måske ikke kunne blive gravid længere eller der ville tage lang tid. Så jeg var muligvis ikke helt mental klar til stå med en positiv test så hurtigt. Den anden grund er meget svær at forklare, men jeg prøver. Vi havde jo allerede fået to fantastiske børn, der var godt på vej. Vi var ovre den hårde tid med to små børn. Orkede vi egentlig at starte forfra igen med bleer, amning, søvnløse nætter etc? Vores familie var jo egentlig færdig, ville jeg sætte alt det over styr ved at addere et 3. Barn? Jeg var i tvivl de første par uger men så forsvandt den tvivl, jeg ved egentlig ikke hvor den blev af. Måske var det hormonerne der satte ind. Samtidig var tanken om abort ubærlig for mig, for jeg havde jo allerede to pragtfulde eksemplarer på, hvad det var jeg valgt fra, hvis jeg valgte abort. For mig ville det være for hårdt at skulle leve med.
Vi har aldrig fortrudt vores 3er og nu her 11 år senere kan jeg slet ikke forestille mig vores familie uden ham.

Det her er simpelthen spot on.
Jeg er SÅ nervøs for om vi ødelægger det gode vi har i vores liv.
For ja, et godt ægteskab, 2 skønne unger der er ovre den hårdeste alder, et dejligt sted at bo. Ja generelt et rigtig godt liv.

Og måske er det nemmere at tænke på de praktiske ting “der står i vejen” ( for det gør de selvfølgelig ikke) end at tænke over alt det man “sætter på spil”

Jeg er glad for at høre at du fandt ro i det og at det selvfølgelig ikke kunne være anderledes.

Første gang jeg var gravid her i det sidste år var det samme følelse. Altså panik og fuck. Og det var jo ikke fordi vi passede på så vi vidste det var en risiko men nu var der alligevel gået så længe uden der skete noget. Så det var absolut ikke ventet.
Ved graviditet nr 2 blev jeg rigtig glad, men der prøvede vi også aktivt.

Nu her var igen ude i at der var gået knap 10 måneder uden noget og vi er vitterlig på sidste måned i vores afsatte tidsperiode så jeg var helt klar på at lukke det kapitel. Helt uden fortrydelse. Og så frem til hvordan vores liv som familie på 4 ville se ud.

Fuck det er stadig svært. Men jeg hælder mere til en forsigtig glædelig panik og tvivl.
Min mand smiler med øjnene hver gang han ser mig. Og jeg ved ar han vil elske det.

[Gravid og i tvivl]

Ddt er jo en planlagt graviditet. Når du pludselig føler, værelset er vigtigt, og du ikke kan/tør føle glæde ved graviditeten, synes jeg, du skylder dig selv og din familie at se i øjnene, at du er mærket af aborterne. Du har det ikke fint. Du har brug for at tage det ned fra sin hylde og arbejde med det

Tak for omsorgen.
Men jeg er faktisk helt sikker på at de aborter er gennemarbejdet. Dybt inde i mig selv ved jeg at det ikke handler om den sorg det var den gang.

Det her noget andet. Noget med at tingene ændrer sig, nye livsdrømme og forestillinger som ikke længere er som de måske var.

[Gravid og i tvivl]

Det lyder som om værelset er det eneste der står i vejen for at vælge graviditeten til?

Det praktiske skal nok ordne sig! Børn kan sagtens dele værelse og senere finder i en løsning.

Et separat værelse kommer så langt nede på listen over ting der er vigtige for beslutningen. Nr 1 og den der skal vægte langt mest er: har du lyst? Hvad føler du når du tænker på spiren?

Værelset er i hvert et symbol på at tingene vil blive anderledes end vi regnede med.
Så ja, børn kan sagtens dele værelse. Du har helt ret i at vi nok skal finde løsninger.

Lige nu ved jeg reelt set ikke hvad jeg føler. Den del er stadig ret Tom. Men mindre panik end i forgårs.

[Gravid og i tvivl]

1000 tak for alt jeres input.
Jeg er kommer over panik følelsen og tænker at det nok skal gå hvis nu at den bliver hængende.

Noget af det der hjalp var det med at dele op i praktik og følelser.
Rent praktisk er det stadig noget rod men det kan vi finde løsninger på og det er ikke noget der haster. Vi er enige om hvad der er vigtigt fx nærhed til skole og børnehave for vores børn HVIS nu at vi får et barn mere

Og så har min mands fuldstændigt umiddelbare glæde smittet af på mig. Så det er nemmere når jeg kan se hvor glad han er for det. Og at han kom med navneforslag til hvis nu.

Så lige pt er der ro og forsigtig optisme og glæde og afventen. Og så ser vi hvad der sker om 1-2 uger.

Omvendt er jeg også bekræftet i at hvis den ikke bliver hængende er vi klart færdige med at få børn. Så er den dør lukket og vi er en lykkelig familie på 4.

[Frandsen]

Nu bliver jeg helt nysgerrig ... Hvad skete der siden sidste indlæg?

[Frandsen]

1000 tak for alt jeres input.
Jeg er kommer over panik følelsen og tænker at det nok skal gå hvis nu at den bliver hængende.

Noget af det der hjalp var det med at dele op i praktik og følelser.
Rent praktisk er det stadig noget rod men det kan vi finde løsninger på og det er ikke noget der haster. Vi er enige om hvad der er vigtigt fx nærhed til skole og børnehave for vores børn HVIS nu at vi får et barn mere

Og så har min mands fuldstændigt umiddelbare glæde smittet af på mig. Så det er nemmere når jeg kan se hvor glad han er for det. Og at han kom med navneforslag til hvis nu.

Så lige pt er der ro og forsigtig optisme og glæde og afventen. Og så ser vi hvad der sker om 1-2 uger.

Omvendt er jeg også bekræftet i at hvis den ikke bliver hængende er vi klart færdige med at få børn. Så er den dør lukket og vi er en lykkelig familie på 4.

Citerer dig lige

[Phaiak]

1000 tak for alt jeres input.
Jeg er kommer over panik følelsen og tænker at det nok skal gå hvis nu at den bliver hængende.

Noget af det der hjalp var det med at dele op i praktik og følelser.
Rent praktisk er det stadig noget rod men det kan vi finde løsninger på og det er ikke noget der haster. Vi er enige om hvad der er vigtigt fx nærhed til skole og børnehave for vores børn HVIS nu at vi får et barn mere

Og så har min mands fuldstændigt umiddelbare glæde smittet af på mig. Så det er nemmere når jeg kan se hvor glad han er for det. Og at han kom med navneforslag til hvis nu.

Så lige pt er der ro og forsigtig optisme og glæde og afventen. Og så ser vi hvad der sker om 1-2 uger.

Omvendt er jeg også bekræftet i at hvis den ikke bliver hængende er vi klart færdige med at få børn. Så er den dør lukket og vi er en lykkelig familie på 4.

Citerer dig lige

Jamen tak fordi du tænkte på mig. Det var jo selvfølgelig en dobbeltprofil fordi jeg ikke var klar til at dele med nogen jeg kendte.

Pt hænger baby stadig rigtig godt fast.
Jeg er 13+4 i dag og har været til nakkefoldsscanning og også efterfølgende betalt for en nifty test.
For med min alder (36) er tallet fra nf ikke helt som vi kunne ønske. Altså helt fint i forhold til alder men ikke så vi kan tage den risiko at få et barn med kromosom fejl når det reelt set er en “luksusbaby”.

Så alle mand er glade og vi er begyndt at indstille os på de forandringer der kommer til at komme.