Erfaringer med planlagt kejsersnit

Puf
Indlæg: 104
Tilmeldt: 17. okt 2016, 14:19
Kort karma: 32
Likede indlæg: 444

Erfaringer med planlagt kejsersnit

Indlægaf Puf » 26. mar 2021, 15:03

Min kæreste og jeg venter vores andet barn, og efter en ubehagelig første fødsel for os begge to, er vi ret enige om, at vi gerne vil forhøre os om muligheden for planlagt kejsersnit denne gang. Ikke fordi at det nødvendigvis er det, vi skal, men vi vil gerne høre om muligheden og lige få lidt ro i sjælen begge to i forhold til vores muligheder, så vi kan få mærket ordentligt efter, hvad vi egentlig ønsker.

Derfor - er der nogen, der har lyst til at fortælle om deres planlagt kejsersnit og den fødselsoplevelse? :)

Sidste fødsel endte i akut kejsersnit i fuld narkose, så selve efterforløbet efter kejsersnit er ikke fremmed for os.

Disclaimer: jeg ved godt, at man ikke “bare” går ind og bestiller et kejsersnit, så det behøver I ikke fortælle mig.
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4428
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7305

Re: Erfaringer med planlagt kejsersnit

Indlægaf Neenah » 26. mar 2021, 15:19

Kun gode. Jeg fik pks fordi baby lå med fødderne ned.

Du får bare lige et udpluk fra min fødselsberetning:

KEJSERSNIT
Vi fik en folder med hjem fra sygehuset, og beskeden om at ringe dagen inden for at få en tid til operation. Min mand var sindssygt utålmodig og klar til at ringe på slaget 19 (man skulle ringe mellem 19-20) – jeg trak den lidt. Men vi fik at vide at vi skulle møde op klokken 8.15 med en tid til operation klokken 10.30. Da vi gik i seng, var vi meget spændte.

Jeg sov ikke ret meget. Meget passende var jeg – som jeg havde været i en stor del af graviditeten – bange for ikke at have mærket nok liv i løbet af dagen. Jeg var godt klar over det var irrationelt, men alligevel endte jeg med at være vågen det meste af natten for at tjekke op på baby. Jeg fik sovet fra 22-01 cirka.

Klokken 6.15 ringede vækkeuret for at jeg kunne nå at drikke et par glas saft inden min deadline for indtag af drikkevarer udløb. Jeg var nærmest en zombie, og min mand klarede det meste af det praktiske den morgen imens jeg bare stenede lidt i sengen og på sofaen. Vi endte med at komme af sted lige sent nok.

Selvfølgelig var der så asfaltarbejde da vi kom frem, så der var ingen p-pladser at få. Derfor satte min mand mig af ved indgangen og ville så selv komme senere. Her var klokken 8.18, og vi troede der var god tid til operationen. Jeg går så ind på barselsafdelingen, hvor en sygeplejerske og en JM står og venter – og de hiver mig med det samme ind på stuen, hvor vi skal være. Inden der er gået to minutter er jeg blevet bedt om at smide tøjet og hoppe i hospitalstøj. Jeg når ikke engang at skrive til min mand at vi er gået ind, så han kan ikke finde os. I det hele taget er det hele meget febrilsk. Da han endelig finder os, og kommer ind på stuen, går der flere minutter før nogen forklarer ham hvad der er ved at ske. Det viser sig nemlig at det første PKS i operationsprogrammet er blevet aflyst, og i stedet for at være klar til 10.30 skal vi nu være klar til klokken 9.00. Det hele går meget hurtigt, og mit hoved når slet ikke at kunne følge med, så jeg begynder at gå lidt i panik. Før vi ved af det er min mand hoppet i operationstøjet, jeg har fået lagt væskedrop, og portøren tripper utålmodigt for at køre mig af sted.

Jeg bliver kørt ind til operationsstuens klargøringslokale, og her går det helt i koks for mig. Pludselig begynder jeg igen at hyperventilere, og jeg føler mig på ingen måde klar til det, der skal ske – hverken forældreskabet eller operationen, som jeg er ret bange for. Narkoselægen og JM er dog rigtig gode til at tale mig ned, og de tager sig rigtig god tid til at få mig til at slappe af og være med. Så bliver jeg kørt ind til operation.

Her bliver jeg bedt om at sætte mig på operationsbriksen og læne mig forover. Narkoselægen når at give mig en lokalbedøvelse i ryggen inden jeg er forberedt, og JM bliver lidt spids overfor ham, og spørger om de ikke kan arbejde sammen om det. Det er heldigvis ikke så galt. Jeg havde frygtet rygmarvsbedøvelsen lidt, for jeg havde hørt den gjorde ondt at få, men pga. lokalbedøvelsen kan jeg ikke mærke ret meget. Det er den underligste fornemmelse. Først bliver mine lår varme, og så begynder det at summe i benene. Med det samme er der 3-4 forskellige personer, der begynder at manhandle mig, får mig ned at ligge, og begynder at gøre de indledende øvelser. Imens sørger JM for at snakke til mig, og min mand får en plads ved siden af mit hoved. Min krop summer, og det føles som om hele min underdel flimrer. Det er ret ubehageligt at mærke følelsen forsvinde, og imens det summer, bliver det ret klaustrofobisk pludselig ikke at kunne bevæge sig. Imens er to læger i gang med at lægge et kateter, og idet jeg stadig har følelse i kroppen, er det ikke ret fedt. Bedøvelsen virker dog hurtigt – og jeg kan ikke mærke noget som helst, da de tester ved at knibe mig.

Så går det løs. Klædet er oppe, og jeg fokuserer udelukkende på min mand, JM og min vejrtrækning – så fik jeg alligevel lidt brug for fødselsforberedelsen. Der går max ti minutter, hvor jeg svagt kan fornemme hænder der rører ved mig, og så begynder lægerne at hive og trække for at få baby ud. Det går hurtigt, og før vi ved af det, lyder der et skrig på operationsstuen, og både min mand og jeg tuder over at vi nu er forældre. Baby får hurtigt smidt noget bobleplast og tæpper omkring sig, og hun bliver lagt op på brystet af mig, smurt ind i et tykt lag fosterfedt. Personalet snupper billeder med min mands telefon imens vi møder vores sunde og velskabte datter for første gang. Det er det mest syrede jeg nogensinde har oplevet, og jeg forstår det ikke helt. Her er klokken 9.38, og det er lidt over en time siden vi mødte op på sygehuset.

Efter vi har ligget lidt, og efter jeg er blevet syet sammen, kommer Matilda over til JM for at blive tjekket, målt og vejet. Hun vejer 3280 gram og måler 50 cm. Min mand fyrer løs med kameraet imens jeg bare kan ligge og se på. Det går hurtigt, og vi er tilbage på vores stue inden klokken er 10.

Her ligger vi i tre timer imens jeg ammer for første gang – en maratonsession på over en time, hvor baby er helt vildt aktiv og interesseret i brystet. Derefter falder hun i søvn, og vi ligger bare sammen og hygger imens jeg får målt blodtryk hvert kvarter og vi sludrer med sygeplejersken, som vi har helt vildt god kemi med. Imens aftager bedøvelsen – men det tager alligevel næsten 3 timer inden jeg kan bevæge mine tæer. Dopet på morfin og diverse andet godt smertestillende skal jeg så forsøge at komme ud af sengen – ikke en vanvittigt behagelig oplevelse, for arret fra kejsersnittet gør absurd ondt, og jeg har ikke det, der minder om kræfter i mavemusklerne. Det går dog, og jeg får taget 4-5 skridt rundt på stuen inden jeg kommer tilbage i sengen, får fjernet kateteret, og min mand og jeg får vores første aleneøjeblik med vores lille datter.

EFTERFORLØB
Det går forbløffende nemt at komme sig over kejsersnittet. Anden og tredje gang, jeg skal rejse mig er voldsomt smertefulde, men derefter er det ikke så galt. Jeg kan selv vandre rundt på gangene, hente mad og gå på toilettet under et døgn efter operationen
Senest rettet af Neenah 26. mar 2021, 15:36, rettet i alt 1 gang.
0
Fledermäuslein
Indlæg: 2122
Tilmeldt: 28. aug 2015, 20:06
Kort karma: 188
Likede indlæg: 6831

Re: Erfaringer med planlagt kejsersnit

Indlægaf Fledermäuslein » 26. mar 2021, 15:31

Jeg fik også planlagt kejsersnit anden gang efter akut kejsersnit første gang (dog ikke i fuld narkose) og jeg synes det var en langt bedre oplevelse end det akutte.

Jeg var ikke lige så smadret bagefter som efter det første og jeg synes også jeg kom mig hurtigere.

Det var meget roligt og fint.
mig hurtigere anden gang.
0
Nomnom
Indlæg: 840
Tilmeldt: 12. sep 2015, 23:03
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1379

Re: Erfaringer med planlagt kejsersnit

Indlægaf Nomnom » 26. mar 2021, 15:43

Jeg fik planlagt kejsersnit i sommer.
Min første fødsel endte i akut kejsersnit og jeg vil sige at oplevelsen med planlagt kejsersnit var en meget bedre oplevelse.
Der var nogle ting som ikke helt spillede fordi der var travlt på fødegangen, men selve det at få kejsersnittet og tiden bagefter var helt anderledes - på den gode måde.

Jeg var ikke udmattet af at have været i aktiv fødsel og at have presseveer i mange timer inden, som med den første. Derfor var jeg frisk bagefter.
Jeg kom meget hurtigere på benene denne gang - allerede efter et par timer vandrede jeg rundt.

Det var i det hele taget en fødsel hvor jeg var tilstede både ved kejsersnittet og dagene bagefter og jeg har gode minder. Jeg kan huske meget lidt fra det første kejsersnit og dagene efterfølgende husker jeg slet ikke fra dengang.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Erfaringer med planlagt kejsersnit

Indlægaf Æble » 26. mar 2021, 15:54

Jeg har haft to PKS. Min første fødsel endte i AKS så anden gang valgte PKS for, ja lidt omvendt måske, men at slippe for AKS igen. Mener jeg har lagt alle mine fødselsberetninger ind i tråden.

Og kan fortælle at man ikke kan sammenligne AKS og PKS. PKS var slet ikke så hårdt og slemt, men meget mere roligt. Helingen bagefter var også nemmere. Jeg kan næsten intet huske fra første gang, men de to næste gange kan jeg huske alle detaljer. Her sidste gang fik jeg også hus til hud, altså fik barnet op på brystet med det samme, så det var en virkelig god oplevelse.

Altså helingen bagefter er jo lidt hård. Hvor en alm problemfri fødsel vil have et nemmere efterforløb. Til gengæld kan du også være uheldig og ende i et værre forløb. Og intet kan man vide på forhånd så det er lidt irrelevant at svare ud fra.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert valg her, det er meget personligt og subjektivt hvad der er det rigtige. PKS er hverken et nemmere eller sværere valg end en vaginal fødsel, det er noget andet.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål så svarer jeg gerne.
0

Tilbage til "Graviditet"