RnB skrev:Jeg synes godt nok at jeg har meget murren, stikken og jag i maven hertil aften. Jeg ved jo godt at det er helt normalt og sikkert ligamentssmerter, men der er stadig lige nogen små følelser som er bange for at nu går det galt.
Det er så fjollet, når det jo bare er harmløst. Uh, hvor det her minder mig om hvor lidt jeg har savnet bekymringerne under en graviditet.
Hvordan går det i dag? Bedre? Jeg kan godt forstå du er bekymret, jeg stemmer også for ligamentssmerter
‐‐------
Jeg er alene med den lille hele weekenden, da min mand skal arbejde . Det er drøn hårdt. Plejer at få nogen til at komme og aflaste lidt, men ingen kunne i dag. Så i et forsøg på at få ham til at brænde lidt energi af, tænkte jeg vi kunne tage en tur på legepladsen, og af en eller anden grund beslutter jeg det er bedre at jeg tager datterens løbehjul, i stedet for bilen, for så skal jeg gå mindre rundt. Det resulterer så i at jeg på vej hjem, falder pladask, på maven. Jeg får taget fra med hænderne, så det er ikke helt så slemt. Men altså. Er vi ikke enige om at så længe jeg ikke har ondt, ikke bløder, og der er fint med liv, så er alt grønt?
Det er totalt pinligt at jeg laver sådan et stunt. Jeg har slet ikke lhst til at fortælle min mand det.