Skruk tråden

[Minionine]

Jeg kan virkelig godt forstå, at et år føles som lang tid. Hvis man er i start/midt 20'erne er det måske ikke noget særligt, men når man når de 30, er der desværre ikke sååå mange år at løbe på. Jeg ville tage snakken med kæresten igen. Jeg ved ikke, jeg har sådan en tilgang til det, at alle de ydre omstændigheder skal man nok nå at få styr på, hvis der er gevinst.
Skæbnen ville, at jeg allerede var gravid, da jeg var forbi hos lægen for at få en henvisning til fertilitetstjek Jeg er nu 8 uger henne og er ovenud glad! (og pissebange) Vores ydre omstændigheder er langt fra optimale til baby lige nu, men det skal vi nok finde en løsning på
Jeg tror bare jeg ville frem til, at det helt rigtige tidspunkt hvor alt spiller, måske aldrig, eller for sent, dukker op.. og så er det bedre, at bare springe ud i det.

[DetSorteCirkus]

Jeg kan virkelig godt forstå, at et år føles som lang tid. Hvis man er i start/midt 20'erne er det måske ikke noget særligt, men når man når de 30, er der desværre ikke sååå mange år at løbe på. Jeg ville tage snakken med kæresten igen. Jeg ved ikke, jeg har sådan en tilgang til det, at alle de ydre omstændigheder skal man nok nå at få styr på, hvis der er gevinst.
Skæbnen ville, at jeg allerede var gravid, da jeg var forbi hos lægen for at få en henvisning til fertilitetstjek Jeg er nu 8 uger henne og er ovenud glad! (og pissebange) Vores ydre omstændigheder er langt fra optimale til baby lige nu, men det skal vi nok finde en løsning på
Jeg tror bare jeg ville frem til, at det helt rigtige tidspunkt hvor alt spiller, måske aldrig, eller for sent, dukker op.. og så er det bedre, at bare springe ud i det.

Jeg er grundlæggende enig med dig, men bor man i en lejlighed med skimmelsvamp, kan jeg godt forstå, at de ydre forhold bliver en forhindring.
Min venindes nevø og niece var konstant snottede som små, fordi der var svamp i den lejlighed, familien på det tidspunkt boede i, og det blev først bedre, da de flyttede.

Bortset fra at det er synd for børnene, tror jeg også, at det for rigtig mange forældre er svært at se sine børn være småsløje pga. de boligforhold, man har at tilbyde.

[Minionine]

Jeg kan virkelig godt forstå, at et år føles som lang tid. Hvis man er i start/midt 20'erne er det måske ikke noget særligt, men når man når de 30, er der desværre ikke sååå mange år at løbe på. Jeg ville tage snakken med kæresten igen. Jeg ved ikke, jeg har sådan en tilgang til det, at alle de ydre omstændigheder skal man nok nå at få styr på, hvis der er gevinst.
Skæbnen ville, at jeg allerede var gravid, da jeg var forbi hos lægen for at få en henvisning til fertilitetstjek Jeg er nu 8 uger henne og er ovenud glad! (og pissebange) Vores ydre omstændigheder er langt fra optimale til baby lige nu, men det skal vi nok finde en løsning på
Jeg tror bare jeg ville frem til, at det helt rigtige tidspunkt hvor alt spiller, måske aldrig, eller for sent, dukker op.. og så er det bedre, at bare springe ud i det.

Jeg er grundlæggende enig med dig, men bor man i en lejlighed med skimmelsvamp, kan jeg godt forstå, at de ydre forhold bliver en forhindring.
Min venindes nevø og niece var konstant snottede som små, fordi der var svamp i den lejlighed, familien på det tidspunkt boede i, og det blev først bedre, da de flyttede.

Bortset fra at det er synd for børnene, tror jeg også, at det for rigtig mange forældre er svært at se sine børn være småsløje pga. de boligforhold, man har at tilbyde.

Ja ej, det er jeg skam helt enig i. Naturligvis skal børn ikke udsættes for skimmelsvamp. Men der går trods alt 9 måneder før baby ankommer, og der tænker jeg godt, at man kan nå at finde noget andet at bo i. Men selvfølgelig, hvis de allerede har kig på noget andet, som først er ledigt om et år, eller sådan noget, så er den lidt svær. Jeg har det bare sådan, at på det her stadie i livet, må nøje planlægning og strategier vige, for muligheden for et barn

[Moxy-lady]

Det er et no-go i min verden at bo i den her lejlighed hvis jeg er gravid. Jeg var ved at dø af min astma to gange som barn, den ene gang røg jeg i ilt-telt hvor jeg lå i flere døgn. Derudover er det ikke til at vide hvilke følger det kan have hvis jeg selv bor her/baby bor her, sådan på længere sigt, selv hvis vi flytter efter noget tid. Hvis nu baby har et latent gen som bliver aktivt f.eks. Nej, det vil jeg ikke. Selvom mine følelser siger at jeg bare skal smide p-pillerne nu.

Derudover har jeg haft en, hidtil, meget på tværs kæreste der ikke ville have børn. Han har "givet" sig nu, og virker også rimelig afklaret med tanken. Men hvis jeg skal smide p-pillerne før tid skal det komme fra ham. Jeg har presset ham rigtig meget for at han skulle komme hertil, og nu når han er med, så skal han også være med hele vejen fremover. Det er mit "projekt", men jo mere jeg giver ham plads, jo mere (tror jeg) at han vil kunne føle sig klar.

Ift. planlægning og strategi, så er jeg vel et eller andet sted midt i mellem. Der var meget uro i min opvækst, ift. mange flytninger, dårlig økonomi og et ustabilt forhold. Jeg vil gerne give mit barn ro på de fronter. Det er også en af årsagerne til at jeg ikke har fået børn før (med en eks.)
Nu har jeg et stabilt, godt og kærligt forhold. Lejligheden krydser jeg fingre for snart dukker op (Hep, hey, det er svært at finde en 3-værelses i Kbh der er til at betale. Gode råd modtages med kyshånd!) Økonomien er ok. Vi læser begge to og får SU, men min kæreste har fritidsjob og jeg får et tillæg til min SU, grundet sygdom. Men ja, hvis vi skulle være rigtig fornuftige så skulle i hvert fald en af os være fuldtidsansat. Men jeg vil gerne have barn mens jeg læser, da det er mere fleksibelt.

[vibbsen]

Jeg blev faktisk lige en lille-bitte smule skruk da jeg hentede Enebarnet idag. En af de mødre som jeg gik i legestue med da jeg var på barsel med Enebarnet, var ned at hente deres mellemste (altså ham de fik efter at vi gik i legestue sammen). Deres ældste er lidt ældre end Enebarnet, og jeg kan se at de nu venter nr.3....

Til gengæld så hørte jeg lige hvad bordet ved siden af vores kom af med for buffet og drikkevarer til dem og deres ialt 3 børn. Og her var regningen på godt 700 kroner. Vores regning på 2 voksne og 1 barn lød på godt 350 incl drikkevarer. Vi har således råd til at gå cirka dobbelt så mange gange ud og spise som de har.....

[DetSorteCirkus]

Jeg er ikke sådan skruk, men jeg planlægger at blive gravid i løbet af 2016, så jeg hører vel egentlig til i tråden her, indtil jeg forhåbentlig kan rykke over i Storketråden.

Egentlig er der ikke noget, der lige nu holder mig fra at gå rigtig i gang, men ved nytårstid besluttede jeg mig at gøre min krop og mit sind mere klar til en graviditet. Jeg fejler ikke noget og har det godt, men fx. har jeg på fornemmelsen, at den vægtøgning, som en graviditet vil medføre, vil kunne komme til at belaste min krop på en måde, som jeg gerne vil være foruden. Samtidig skal jeg have vished for, at jeg potentielt vil være i stand til tage mig af et lille barn alene. Mine kognitive evner er ikke altid de bedste (eftermén fra stress og angst), så sammen med mit sundhedsprojekt øver jeg mig i planlægge og strukturere min hverdag og gennemføre det, jeg har sat mig for.

Hvis alt går vel, regner jeg med at bestille en journalsamtale på StorkKlinik omkring maj/juni.
Jeg har altid vidst, at det var der, jeg ville insemineres, hvis det blev relevant, så det ligger da i hvert fald fast.

Jeg er egentlig ret rolig omkring det hele, hvilket til dels skyldes, at det på nogle måder føles så uvirkeligt og abstrakt (forhåbentlig) at skulle have et barn indenfor en overskuelig fremtid.

[ina]

Tillykke med beslutningen, Cirkus. Hvis man kan sige det.. Bliver spændende at følge med i.

Jeg er stadig on-off skruk. Jeg har været meget alene med vores to unger, fordi min mand har haft meget arbejde. Og nu skal han snart en uge på skiferie, så måske jeg bliver helt kureret.
Ej, planen er stadig at snakke om det igen, når den yngste fylder to, og så måske tage en beslutning der - efterhånden handler det nok ikke så meget om vi skal eller ej, men mere om hvornår.

[HappyHippo]

Jeg har 2 små børn og skrukker lidt engang imellem. Især nu her hvor den yngste fylder 1 år og er blevet SÅ stor, savner jeg en lille bitte baby

Min kæreste er klar til at blive steriliseret hver gang jeg taler om en mere, så det sker i hvert fald ikke foreløbig

[ina]

Ja, jeg har lige siddet og set billeder af mine unger, da de var nyfødte. Ej, men altså..

[Moxy-lady]

Haha, ja det er nok lidt farligt

Jeg er lidt ambivalent. Jeg har stadig den holdning til ´graviditet at jeg ikke vil være det i denne lejlighed... Men jeg kan også godt mærke at jeg er ved at rykke lidt der. Vi var til fertilitetstjek i forrige uge, og selvom det var svært for dem reelt set at bedømme min fertilitet pga mange år på p-piller, så det meget normalt ud for min alder. Min kæreste har altid vidst at hans sædkvalitet var dårlig, men vi fik forklaret det lidt på klinikken. Han afleverede en prøve med 34 mio sædceller pr. (?) Ud af disse er kun 1 mio aktive "hurtigsvømmere" som hun sagde. Resten bevægede sig enten slet ikke, eller manglede GPS. Hun sagde at det betøs at vi ikke skulle vente mere end ½ år før vi søger hjælp. Og jeg kan ikke lade være med at have det sådan lidt at "jeg bliver nok alligevel ikke gravid uden hjælp... Kan vi så ikke bare starte nu?"
Jeg tror så ikke at kæresten synes at det ville være en god ide. Jeg aner bare ikke hvornår vi bliver tilbudt noget andet - der kan jo gå lang tid. 7

Suk.

[Sustentaculum]

Uhh - Jeg er lidt skruk. Jeg har en datter på 4, og en kæreste på 3. år. Vi bor i et lille bitte rækkehus på 60 kvm, og har begge omkring 2 år tilbage af studiet. Men jeg er skruk, og han er det egentlig også - det passer jo bare ikke smadder godt. Vi vil gerne have noget større at bo i. Vi har kun køkken, stue og værelse, hvor vi alle 3 sover. Det er lidt lige småt med plads. Det mest irriterende er egentlig at vi begge er hamrende dårlige til at tage beslutninger. Jeg tror vi har bestemt os for at smide præventionen 4 gange, men når det kommer til stykket kommer der et kondom frem alligevel. -Det er meget fjollet, men det er altså en ret vigtig beslutning!

[ina]

Haha, ja det er nok lidt farligt

Jeg er lidt ambivalent. Jeg har stadig den holdning til ´graviditet at jeg ikke vil være det i denne lejlighed... Men jeg kan også godt mærke at jeg er ved at rykke lidt der. Vi var til fertilitetstjek i forrige uge, og selvom det var svært for dem reelt set at bedømme min fertilitet pga mange år på p-piller, så det meget normalt ud for min alder. Min kæreste har altid vidst at hans sædkvalitet var dårlig, men vi fik forklaret det lidt på klinikken. Han afleverede en prøve med 34 mio sædceller pr. (?) Ud af disse er kun 1 mio aktive "hurtigsvømmere" som hun sagde. Resten bevægede sig enten slet ikke, eller manglede GPS. Hun sagde at det betøs at vi ikke skulle vente mere end ½ år før vi søger hjælp. Og jeg kan ikke lade være med at have det sådan lidt at "jeg bliver nok alligevel ikke gravid uden hjælp... Kan vi så ikke bare starte nu?"
Jeg tror så ikke at kæresten synes at det ville være en god ide. Jeg aner bare ikke hvornår vi bliver tilbudt noget andet - der kan jo gå lang tid. 7

Suk.

Det lyder lidt frustrerende. Vil I kun i boligforening eller hvordan? Sådan siden I skal tilbydes noget?

Håber I kan komme hurtigt videre!

[123million]

Tager lige denne tråd op - kiggede efter skruk-tråde i dag.

Jeg plejer egentlig at være mega skruk. Så kom vi til at snakke om det i dag fordi min kæreste er lidt ældre end mig og gerne vil være færdig med at have børn inden for de næste 5 år. Og jeg fortalte om, hvordan jeg synes, der skal være tre år mellem eventuelt to børn, hvorpå han mindede mig om at så skulle vi i gang om ca. 6 måneder. Senest. Så fik jeg altså lidt en klump i halsen. Nu både smiler jeg og er skruk... og rædselsslagen!

[Moxy-lady]

Årh, det kan jeg godt forstå! Det er på samme tid skrækindjagende og helt fantastisk! Så er du snart på sidste pakke p piller, hvis du tager sådan nogle?

[123million]

Nej, jeg har spiral - men vi har ikke prøvet at bo sammen endnu, så det er totalt urealistisk at det bliver om 6 måneder. Vi har planer om at flytte sammen om 6 måneder. Så jeg må nok opgive det med de tre år mellem børnene, reducere det til 2 år eller mindre. Jeg føler bare at når han har sagt 5 år, skal jeg pludselig til at forholde mig til, hvor mange børn jeg vil have. Hvis jeg nu bare ville have et, så ville jeg ikke stresse... men ahhhahhahahha