Skruk tråden

FrkSnartG
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12. apr 2018, 08:15
Kort karma: 0

Re: Skruk tråden

Indlægaf FrkSnartG » 1. maj 2018, 09:42

Jeg melder mig under fanerne her :lun:
Mor til 2 børn på hhv. 11 og 8 år - Steriliseret i 2014, har nu mødt en ny og sød mand jeg gerne vil have børn med, så vi skal til første samtale på OUH onsdag den 9. maj med henblik på IVF behandling, og nøj jeg er spændt... og SKRUK :love2:

Jeg er tidligere bruger på jubii debatten, så genkender mange af de gamle debattører, det er hyggeligt :)
0
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 4. maj 2018, 17:54

Jeg er bare skruk med skruk på :lol: :lol: .
En lille flig håber hver måned jeg er blevet gravid ved et uheld.........og en stor del går lidt i panik, for timingen ville være elendig. Jeg er bare så bange for at vi når at få en til.

Min mand kan slet ikke forstå den følelse, men han er også 2 år yngre end mig.
0
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 5. maj 2018, 09:38

Ihh....min mand har lige forslået vi sagde fuck til jobsøgningen og lavede en baby. Så nu skal vi lige regne lidt på det og ser det godt ud kan det være vi går i gang om lidt (hurtigst muligt).
5
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Skruk tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. maj 2018, 10:04

Jeg har vist skrevet herinde et par gange, men jeg bliver ved med at gå rundt om den varme grød ift. børn.
Tidligere på året blev jeg 37, og jeg vil gerne have et barn og har også rammerne på plads, men tanken om graviditet, fødsel og hele kulturen omkring moderskabet holder mig tilbage.

Jeg har ingen stærk kønsidentitet og har aldrig haft det, når jeg ser tilbage på mit liv. Jeg opfatter mig selv som kvinde, for det kan jeg jo se, at jeg biologisk er, men ud over denne konstatering har jeg ingen følelse omkring mit køn. Heller ikke i forhold til at være noget andet. Det perspektiv vedkommer mig faktisk endnu mindre.
Selvom jeg både i udseende og påklædning i høj grad er det, som kulturen kalder "feminin", oplever jeg heldigvis sjældent at blive mindet om mit køn på en (for mig) ubehagelig eller begrænsende måde, men jeg kan godt mærke, at så snart snakken falder på børn og forælderskab, bliver det kønnede særdeles tydeligt. Der føler jeg virkelig, at jeg bliver set som mit køn først og fremmest, og det har jeg simpelthen meget svært ved at være i.

Jeg er klar over, at meget af det, som jeg altså opfatter som belastende og akavet, er forbundet med stor glæde og ro for mange kvinder, og det gør det endnu sværere at tale om, for der ligger absolut ingen kritik af andre i min reservation. Det er bare ikke mig at skulle træde ind i et mødrefællesskab, og det vil jeg jo som et minimum komme til i andres øjne, hvorimod jeg meget gerne vil kærligheden og relationen til og omsorgen for mit barn, som i øvrigt hjertens gerne må kalde mig "mor".
0
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Skruk tråden

Indlægaf Buller » 5. maj 2018, 11:29

DetSorteCirkus skrev:Jeg har vist skrevet herinde et par gange, men jeg bliver ved med at gå rundt om den varme grød ift. børn.
Tidligere på året blev jeg 37, og jeg vil gerne have et barn og har også rammerne på plads, men tanken om graviditet, fødsel og hele kulturen omkring moderskabet holder mig tilbage.

Jeg har ingen stærk kønsidentitet og har aldrig haft det, når jeg ser tilbage på mit liv. Jeg opfatter mig selv som kvinde, for det kan jeg jo se, at jeg biologisk er, men ud over denne konstatering har jeg ingen følelse omkring mit køn. Heller ikke i forhold til at være noget andet. Det perspektiv vedkommer mig faktisk endnu mindre.
Selvom jeg både i udseende og påklædning i høj grad er det, som kulturen kalder "feminin", oplever jeg heldigvis sjældent at blive mindet om mit køn på en (for mig) ubehagelig eller begrænsende måde, men jeg kan godt mærke, at så snart snakken falder på børn og forælderskab, bliver det kønnede særdeles tydeligt. Der føler jeg virkelig, at jeg bliver set som mit køn først og fremmest, og det har jeg simpelthen meget svært ved at være i.

Jeg er klar over, at meget af det, som jeg altså opfatter som belastende og akavet, er forbundet med stor glæde og ro for mange kvinder, og det gør det endnu sværere at tale om, for der ligger absolut ingen kritik af andre i min reservation. Det er bare ikke mig at skulle træde ind i et mødrefællesskab, og det vil jeg jo som et minimum komme til i andres øjne, hvorimod jeg meget gerne vil kærligheden og relationen til og omsorgen for mit barn, som i øvrigt hjertens gerne må kalde mig "mor".


Jeg tror at du overtænker det lidt. Jeg har heller aldrig haft det store forhold til at jeg er kvinde. Men nu er jeg gravid og føder et barn om kort tid. Det er jeg hverken blevet mere eller mindre kvinde af.

Folk behandler mig som de plejer, nok især fordi jeg opfører mig som jeg plejer. No biggie.
7
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Skruk tråden

Indlægaf Sangius » 5. maj 2018, 12:45

Lurerpip:

Jeg har aldrig magtet min mødregruppe. Jeg synes andres børn er himmeltråbende kedelige, og jeg er elendig til at relatere til dem.

Har aldrig brudt mig om børn, og krydsede bare fingre for at jeg kunne lide min egen - og det kan jeg da heldigvis :D

Jeg ser absolut ingen forbindelse mellem det at være "kvindelig" og så det at være en god mor. :)
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Xnaiv
Indlæg: 236
Tilmeldt: 9. okt 2015, 18:54
Kort karma: 32
Likede indlæg: 339

Re: Skruk tråden

Indlægaf Xnaiv » 5. maj 2018, 13:48

Jeg ser også feminin ud, men er på mange måder også kønsløs.

Jeg er lige blevet færdig med at bygge terrassen (uden min kæreste), min største interesse er biler og jeg har aldrig brudt mig om diverse pige/kvindeforsamlinger.

Jeg har ikke en venindegruppe fx men har individuelle venner/vendinder som individuelt siger mig noget.

Jeg er gravid og glæder mig vildt meget til at blive mor, men jeg tænker mig nok i bund og grund som en forælder ligeså akkurat som min kæreste bliver forælder.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Skruk tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. maj 2018, 13:53

Tak for jeres input og tanker :)

Jeg kan faktisk godt lide børn, også de helt små, og interesserer mig for dem både professionelt og i min familie og omgangskreds. Jeg har det også fint med barslen, som jeg jo heller ikke kommer til at kunne dele med nogen, og kunne godt forestille mig at gå (også meget) ned i tid pga. familielivet.
Der er mange ting ved forældreskabet, som overlapper min personlighed og livsstil; det er identiteten, der et eller andet sted skurre

Det er vist ret svært at forklare, så det giver mening for andre :) Jeg kan godt sætte mig ind i, at nogle kvinder ikke kan relatere til mange eller visse dele af den traditionelle kvinderolle, men det er ikke helt det, det handler om for mig. Jeg tror, at min kønsidentitet er endnu mindre end det, vel nok det, man er begyndt at kalde non-binær, og at det er derfor, at jeg føler tanken om graviditet og fødsel meget overvældende. Jeg opfatter i høj grad køn som noget kulturelt, men på det fysiske plan er der jo forskelle, og her er ens rolle i forplantningen, synes jeg, en meget stærk markør. Som jeg åbenbart personligt har svært ved at rumme og begive mig ind i, selvom jeg samtidig generelt opfatter området som naturligt og fx. ikke er såkaldt kropsforskrækket.

Aj, det ser utrolig langhåret ud på skrift :lol:
0
Brugeravatar
Little_Woman
Indlæg: 3400
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:53
Kort karma: 924
Likede indlæg: 10619

Re: Skruk tråden

Indlægaf Little_Woman » 5. maj 2018, 14:24

Har du overvejet adoption, DSC?
0
Nu med fugl

Otto, 16.11.18 :lun:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Skruk tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. maj 2018, 14:35

Little_Woman skrev:Har du overvejet adoption, DSC?


Ikke rigtig. Det er så svært at få et adoptivbarn, at jeg synes, at jeg selv bør producere noget afkom, hvis jeg kan :)
Samtidig har jeg det nok også personligt sådan, at hvis min tøven blev til en decideret værgring, måtte jeg få noget hjælp til at få redt trådene ud.
Det er ikke, fordi jeg finder manglende lyst til at få børn underlig. Overhovedet ikke. Men når jeg faktisk har lyst til at blive forælder, må det også være muligt for mig at overkomme en graviditet og en fødsel. Engang var jeg bange for smerten og ville have kejsersnit uanset hvad, men sådan har jeg det ikke længere, så jeg ved, at tingene godt kan ændre sig.
1
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Skruk tråden

Indlægaf Buller » 5. maj 2018, 15:04

Det lyder måske mest af alt som om du har problemer med at din overtænkte "høn"-verden, som jo egentlig kun eksisterer rent intellektuelt, skal ramle sammen med den virkelige biologiske verden, hvor der er forskel på hvilke gener man er blevet født med.

Mænd og kvinder er jo ikke ens, og har aldrig været det. At de skal have ens rettigheder og muligheder er jo noget andet end at forsøge at benægte selve biologien.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Skruk tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. maj 2018, 15:56

Buller skrev:Det lyder måske mest af alt som om du har problemer med at din overtænkte "høn"-verden, som jo egentlig kun eksisterer rent intellektuelt, skal ramle sammen med den virkelige biologiske verden, hvor der er forskel på hvilke gener man er blevet født med.

Mænd og kvinder er jo ikke ens, og har aldrig været det. At de skal have ens rettigheder og muligheder er jo noget andet end at forsøge at benægte selve biologien.


Jeg tror faktisk, du mener det godt, men vi er tydeligvis så langt fra hinanden, at det ikke giver mening at have en dialog om det.
Jeg respekterer din virkelighed, men jeg er ikke helt sikker på, at det går den anden vej rundt, og du behøver ikke belære mig om biologiske forskelle, som jeg jo faktisk selv nævner som fakta.

For mig er det ikke "bare" overtænkt og intellektuelt, og det ved jeg, fordi det ikke er noget, jeg har læst mig til. Det har eksisteret i mig lang tid, før jeg havde nogen som helst ord for det. Jeg har dog erfaret, at dette er et område, der lynhurtigt medfører automatreaktioner, hvor "høn" og "hen" gerne indgår (det er generelt ord, som udenforstående er rigtig glade for at bruge), og det er simpelthen ikke noget, jeg kan bruge til noget. Slet ikke på et personligt plan, dvs. i mit eget private liv.
10
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1959
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4817

Re: Skruk tråden

Indlægaf milisa » 7. maj 2018, 18:10

DSC, jeg har aldrig tænkt i de baner, du beskriver, men det giver meget stof til eftertanke. Nu er det jo svært at få essensen af noget så kompliceret med i en skriftlig dialog, men jeg kan genkende alt, hvad du skriver. Jeg synes, og det her hører måske nærmere hjemme i ting-man-ikke-må-sige-tråden, at graviditet er decideret ulækkert. Disclaimer: Dette betyder IKKE, at jeg siger eller mener, at GRAVIDE er ulækre, men blot at JEG oplever tanken om min krop som gravid som ulækker. Jeg syntes, det var frastødende med den der kæmpe mave og kunne ved gud ikke se noget som helst romantisk ved den der parasit, der havde inficeret min livmoder.... Jeg skal da hilse og sige, at det skal man ikke sige alt for højt til andre kvinder........... Tanken om fødslen og det at miste kontrollen skræmte mig fra vid og sans. Den der med at de flår ens bluse op for at skabe landingsplads til den nyfødte var nærmest overgreb! Det blev så knap så voldsomt, da det skete, men det er lidt en anden snak. Så jeg tror, jeg forstår dine tanker.

Der var en anden, der også nævnte det, men skrukhed, både nu her med nr 2 og ved den første, er 100% biologisk for mig. Det er ikke ford i livets mening for mig er børn. Det har det aldrig været - heller ikke nu som mor.

Jeg ved sgutte helt, hvad jeg vil med dette svar.... Måske bare sige, at jeg klarer det - også uden kvindefællesskabet? Jeg fravalgte MG i lang tid, men overgav mig til sidst - og har ikke fortrudt, det var mega hyggeligt. Men jeg har da mange gange lavet en "smile and wave", når de rullede sig ud med moderigtige sko og luksusbaby.dk og uden blusel købte for 1000 kr tøj ved hver ny størrelse.

Men det var jo et fællesskab jeg valgte, og så hyler man som de ulve, man er blandt, IMO. Kollegaer, venner og familie fik venligt, men bestemt, at vide, når de skulle holde deres fedtede fingre fra min mave og/eller klappe kaje med at kommentere på min krop. Jeg flegner til stadighed over at blive reduceret til et rugehylster, hvis form og udseende der helt legalt kan kommenteres på, blot fordi, jeg er gravid.

Summa summarum: Man kan både være gravid, føde og være mor uden at være det særligt feminint eller kvindeligt.
4
Tally-ho
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 3. jun 2018, 08:22

Kryds fingre for mig i morgen. Jeg skal til samtale på et vikariat og hvis jeg får det (det lyder rigtig spændende), så betyder det at vi kan spare op og forsøge på at lave baby ca 8-7 mdr før det slutter, så jeg næsten kan gå direkte på barsel :banan: :banan: :banan: .
Jeg passer SÅ godt til det de søger, så jeg håber bare de synes om mig.
8
Lulu
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:42
Kort karma: 136
Geografisk sted: Odense
Likede indlæg: 2762

Re: Skruk tråden

Indlægaf Lulu » 5. jun 2018, 05:11

DetSorteCirkus skrev:Tak for jeres input og tanker :)

Jeg kan faktisk godt lide børn, også de helt små, og interesserer mig for dem både professionelt og i min familie og omgangskreds. Jeg har det også fint med barslen, som jeg jo heller ikke kommer til at kunne dele med nogen, og kunne godt forestille mig at gå (også meget) ned i tid pga. familielivet.
Der er mange ting ved forældreskabet, som overlapper min personlighed og livsstil; det er identiteten, der et eller andet sted skurre

Det er vist ret svært at forklare, så det giver mening for andre :) Jeg kan godt sætte mig ind i, at nogle kvinder ikke kan relatere til mange eller visse dele af den traditionelle kvinderolle, men det er ikke helt det, det handler om for mig. Jeg tror, at min kønsidentitet er endnu mindre end det, vel nok det, man er begyndt at kalde non-binær, og at det er derfor, at jeg føler tanken om graviditet og fødsel meget overvældende. Jeg opfatter i høj grad køn som noget kulturelt, men på det fysiske plan er der jo forskelle, og her er ens rolle i forplantningen, synes jeg, en meget stærk markør. Som jeg åbenbart personligt har svært ved at rumme og begive mig ind i, selvom jeg samtidig generelt opfatter området som naturligt og fx. ikke er såkaldt kropsforskrækket.

Aj, det ser utrolig langhåret ud på skrift :lol:


Men din identitet forbliver jo den samme?
Din jordemoder og sundhedsplejerske vil måske identificere dig som mor (med hele det kvindelige perspektiv dette normalvis indeholder), men de er der jo primært for at sikre sig at din baby har det godt både under og efter graviditet. Din læge vil se på dig primært, og kontrollere hvordan krop og sind har det efter sådan en hormonbombe. Alle andre tilbud behøver man jo ikke takke ja til (hvis rx mødregruppe, babysvømning, salmesang etc ikke er noget for en, uanset grund).
Men dine venner og familie er jo de samme, og de kender dig jo for den du er, og ja du ændrer måske mening om nogle ting hen ad vejen som forældre, men det grundlæggende i dig ændrer sog jo ikke. Det accepterer dine venner og familie nu, og det gør de da bestemt også efter du bliver en forældre (hvis ikke kan man jo vælge dem fra). Dit barn kommer til at vokse op med dig, og opleve det er normalen. Måske det vil stille spøegsmåltegn ved nogle ting, efterhånden som det vokser op, men det gør alle børn, og det er jo kun sundt.

Jeg tror du overtænker det hele. Hele din personlighed er jo som den er. Den ændrer sig ikke, barnet lærer st vokse op med at du er som du er, og det er det normale i jeres konstellation, måske ikke i andre, men det har jo ingen betydning for barnet. Og i dag er der jo så mange familiekonstellationer at der ikke er nogen universal opskrift på at være familie, mor, far og forældre for den sags skyld.
0

Tilbage til "Graviditet"