Xnaiv skrev:TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste så lidt chokeret ud og sagde så "Jamen jeg ved jo heller ikke hvornår jeg er klar. Jeg kunne ligeså godt være klar om et års tid" og så sad jeg sådan lidt . Det havde jeg ikke forventet, for han plejer altid at være sådan det er LANGT ude i fremtiden og pludselig virkede han åben for at det var før det ..
Resten af ferien fangede jeg ham i at kigge på søde små børn og direkte tage kontakten hvis de kiggede på ham . Normalt føler han sig akavet med børn, så det er meget nyt med at sige "Halloooo", vinke og smile til dem. Føler et eller andet har rykket sig i ham - ved ikke om det er fordi han ligesom fik en konkret idé om hvor jeg står i den forbindelse. I alt fald var det altså dejligt at høre hans tanker om det også ..
Vi har lige stået i akkurat samme situation. Børn har aldrig rigtig sagt min kæreste noget, og det var da nok noget han blev klar til engang.
Her på ferien snakkede vi så lidt tidshorisont, hvor vi blev enige om at forsøge om et års tid.
Efter vi er kommet hjem, falder han også for babyer og børn ligepludseligt, og kan slet ikke få nok. Tidligere har det slet ikke sagt ham noget og hvis nogen lagde an til, at han skulle holde en baby, var han flygtet
Min kæreste har lige været udsat for mine brødre på 9 og 11, og dem er han også kommet fint ud af det med, selvom han normalt synes det er lidt akavet. Og mine brødre er langt fra de nemmeste eller mest normale - jeg synes faktisk selv de er rimelig anstrengende .
Nu glæder jeg mig bare til vi får købt hus - gerne her i løbet af foråret, sommeren 2018 - og så kan der tages hul på hele den snak igen for alvor. Indtil da vil jeg prøve at lade være med at være FOR skruk over alle andres super nuser børn!