Mandag stod jeg op klokken 5.30, og ringede, som aftalt til Riget, for at høre om de havde tid til mig kl 8. Det havde de ikke, så jeg skulle vente på at de ringede i løbet af formiddagen. 8.15, da jeg gør unger klar, bliver mine bukser helt våde. Vandet går simpelthen af sig selv. Jeg får tid 11.30, vi kører kurve, jeg er 2 cm åben. Kl 17 får vi en fødestue, stadig 2 cm åben. Jeg får klyx og lagt vedrop, og veerne, som der ikke rigtig har været noget af, tager sig virkelig tid til at komme. Efter vagtskifte får jeg lidt værre veer, og hun tjekker mig Ca 00.30 og mener jeg er fuldt åben, hvilket viser sig at være forkert, men herfra går veerne fuldkommen amok i styrke, og jeg klarer mig gennem dem med lattergas. Kl Ca 3 er der ikke sket nok, og han står underligt i bækkenet, og jeg er fuldkommen væk i smerter, så jeg får lagt en epi, som tager de værste smerter, men til gengæld begynder jeg at få mere og mere pressetrang. Pludselig, 4.30 Ca, presser jeg spontant, og han kommer nærmest flyvende, og jeg hiver ham selv op til mig. Han viser sig at være en ordentlig kleppert på knap 4,5 kg, skønnet til 3900 få timer før.
Jeg kan meget dårligt huske forløbet fordi jeg var så væk i smerter de sidste 4 timer, og det var langt mere smertefuldt end jeg nogensinde har prøvet eller kunne forestille mig noget kunne være. Hvorfor ved jeg ikke. Det var alt i alt et ret hårdt og voldsomt forløb, og jeg tror jeg skal bruge noget tid på at bearbejde det.
Beklager hvis den korte gennemgang af fødslen skræmmer nogen. Vi er glade trods alt, og har fået en skøn knægt ud af det
