Grundangsten for at miste

Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5421

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Zinde » 9. okt 2018, 05:47

FormerlyKnownAs skrev:
Zinde skrev:Når man først har været ramt af usandsynligt sort uheld, finder man ingen trøst i statistik.

Da min datter lå på Børneintensiv og svævede mellem liv og død, havde jeg en indre debat med mig selv om hvorvidt jeg skulle vente og se, om hun overlevede, før jeg knyttede mig til hende. Jeg endte med at beslutte mig til at elske hende så højt og stærkt som overhovedet muligt - for tænk hvordan jeg ville have det, hvis hun døde, og jeg så ikke havde elsket hende og glædet mig over hende alt hvad jeg kunne i den korte tid, hun var her.

Måske giver det mening for dig ift din pige i maven. Og ellers springer du det bare over :kys:


Nja, forskellen er nok at din datter var der. Det må jo være umenneskelig hårdt det du var igennem :kys:

Min er her ikke, og derfor har jeg det bedst med at forholde mig skeptisk til hvad der kan ske. At det kan gå galt og det derfor er bedst til at distancere mig til graviditet og praktik. Ikke til om hun har det godt derinde, for det skal hun have. Men jeg ved også at forskellen kommer når hun er ude.

Min “logik” var, at hvis det nu går galt for dig, så er tiden med hende nu, mens hun er i maven, din eneste mulighed for at elske hende.
Jeg håber ikke, det er for kynisk, det er bare sådan, jeg selv ville tænke.

Jeg har for øvrigt ikke tal på hvor mange gange, folk opfordrede mig til at opsøge en terapeut, mens min datter lå på intensiv. Det er som om, at vi ikke kan holde ud, at andre er bange. Men jeg ville ikke kunne bruge en terapeut til noget dengang, min frygt var helt reel og rationel, og jeg forstår godt, hvis du har det på samme måde.
4
Mann tracht und Gott lacht
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 9. okt 2018, 05:52

Zinde skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Zinde skrev:Når man først har været ramt af usandsynligt sort uheld, finder man ingen trøst i statistik.

Da min datter lå på Børneintensiv og svævede mellem liv og død, havde jeg en indre debat med mig selv om hvorvidt jeg skulle vente og se, om hun overlevede, før jeg knyttede mig til hende. Jeg endte med at beslutte mig til at elske hende så højt og stærkt som overhovedet muligt - for tænk hvordan jeg ville have det, hvis hun døde, og jeg så ikke havde elsket hende og glædet mig over hende alt hvad jeg kunne i den korte tid, hun var her.

Måske giver det mening for dig ift din pige i maven. Og ellers springer du det bare over :kys:


Nja, forskellen er nok at din datter var der. Det må jo være umenneskelig hårdt det du var igennem :kys:

Min er her ikke, og derfor har jeg det bedst med at forholde mig skeptisk til hvad der kan ske. At det kan gå galt og det derfor er bedst til at distancere mig til graviditet og praktik. Ikke til om hun har det godt derinde, for det skal hun have. Men jeg ved også at forskellen kommer når hun er ude.

Min “logik” var, at hvis det nu går galt for dig, så er tiden med hende nu, mens hun er i maven, din eneste mulighed for at elske hende.
Jeg håber ikke, det er for kynisk, det er bare sådan, jeg selv ville tænke.

Jeg har for øvrigt ikke tal på hvor mange gange, folk opfordrede mig til at opsøge en terapeut, mens min datter lå på intensiv. Det er som om, at vi ikke kan holde ud, at andre er bange. Men jeg ville ikke kunne bruge en terapeut til noget dengang, min frygt var helt reel og rationel, og jeg forstår godt, hvis du har det på samme måde.


Du har også været i forfærdelig situation som jeg, heldigvis, ikke kan forholde mig til. Min erfaring er at de slet ikke kommer ud, så derfor er det bedst ikke at knytte mig. Der går jo intet af barnet som ligger i maven uden en bevidsthed som sådan. Jeg har ikke lyst eller behov for at slippe tøjlerne i den henseende. Jeg gør det for at beskytte mig. Naturligvis er jeg stadig bekymret for om alt er ok, men det har de gængse scan jo svaret på at det er, der er dagligt liv, maven vokser osv. So far so good.

Jeg tænker også at overskuddet til at se en terapeut er lig nul i den situation og alt den vågne tid man har vil man jo bare være tæt på sit barn og ikke sidde til en session.
0
/Dullen
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 224
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 46
Likede indlæg: 422

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf JumboJette » 10. okt 2018, 20:54

Må jeg spørge forsigtigt ind til historien bag, Formerly...?

Jeg har været igennem en MA, som blev opdaget ved NF i uge 12. Netop hvor jeg troede, jeg skulle se min sprællevende baby for første gang. Det var så smertefuldt, og jeg havde som dig også svært ved at glæde mig lyserødt til at få en baby, fordi ja - som titlen afslører, man sidder med en grundangst for at miste igen. Det gjorde jeg så ikke, og jeg har fået tre børn uden andre problemer end lidt graviditetsgener.

Hvor langt er du henne?
0
Er du cykelrytter eller liderkarl?
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. okt 2018, 00:10

Der er egentlig ikke den store historie udover at jeg har været igennem 3 aborter på 2,5 år og 2 års ivf/icsi behandlinger.

Jeg er 29+2 nu.
0
/Dullen
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 224
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 46
Likede indlæg: 422

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf JumboJette » 11. okt 2018, 12:01

FormerlyKnownAs skrev:Der er egentlig ikke den store historie udover at jeg har været igennem 3 aborter på 2,5 år og 2 års ivf/icsi behandlinger.

Jeg er 29+2 nu.


Det lyder rigtig hårdt. Og jeg tænker, det er menneskeligt at distancere sig lidt nu for at passe på sig selv.

Hjælper det lidt at du mærker liv og dermed kan "følge med"?
0
Er du cykelrytter eller liderkarl?
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. okt 2018, 12:14

JumboJette skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Der er egentlig ikke den store historie udover at jeg har været igennem 3 aborter på 2,5 år og 2 års ivf/icsi behandlinger.

Jeg er 29+2 nu.


Det lyder rigtig hårdt. Og jeg tænker, det er menneskeligt at distancere sig lidt nu for at passe på sig selv.

Hjælper det lidt at du mærker liv og dermed kan "følge med"?


Det hjælper rigtig meget at mærke liv. Absolut. Det gør jo st jeg ved at hun ER i live. Men det er nok noget mere her og nu, end det giver en tro langsigtet. Her og nu er nu også ganske fint.
0
/Dullen
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 17:20

Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.
6
/Dullen
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 1396
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1872

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. dec 2018, 17:27

FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?
1

Beklager savefejl. Mine biller er i stykker.


Billede
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 17:35

Misantropen skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?


Som i Dk eller helt hjemme i sommerhuset?

Ja til Dk, nej til sommerhus. Jeg ville gerne en hjemmefødSel, men min mand tør ikke.

Jeg vil ikke tage chancen med at føde i i 3. verdens land selvom jeg ved at andre gør det. Det er bare nej tak herfra. Og nærmeste alternativ var Bangkok. Men da man ikke må flyve de sidste 4 uger skulle jeg sidde i Bangkok i 4 uger og glo. Og jeg elsker Bangkok, men jeg har jo C på 5,5 med mig. Det bliver lige stramt nok. Og det passer jo med at det er jul og ferie osv.

Min mand kommer 10 dage før termin, så vi har tid til at sætte det igang :P Der er lavet et studie om at par som har sex to gange dagligt de sidste 6 uger før før termin i gennemsnit rammer terminen tættere eller en uges tid eller ti før, end par som ikke har. Så med 10 dage må vi lige regne på hvor mange gange der skal til :lol:
1
/Dullen
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2562
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 366
Likede indlæg: 4581

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Æble » 7. dec 2018, 17:55

Det lyder godt at det går lidt bedre. Ja nu er der “kun” 18 dage tilbage (+/-) Én dag ad gangen...

Hvis du kan tage dig mod til det så tror jeg det vil være godt og terapeutisk at ordne den seng. Er du ikke så langt nu at verden ville gå under hvis der skulle ske noget? Altså jeg mener at den kærlighed du lægger i en tremmseng ikke gør sorgen hverken værre eller bedre. Men hvis det går godt så er det praktisk med sengen og du har måske ladet dig selv slippe lidt kærlighed undervejs.

Ønsker dig alt det bedste her i den sidste tid. Jeg ønsker for dig at du får en skøn fødsel og at den lille dame med et heler alle dine sår. Min egen lille dame limede mit knuste hjerte sammen på få minutter efter hun var født. Håber det samme sker for dig - lige om lidt :kys:
4
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2853
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 526
Likede indlæg: 3960

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 18:23

Tak.

Jeg tror lidt det at lægge mere i det end at vaske noget, gør at jeg bliver mere nervøs. For så har jeg gjort noget specielt og forberedt noget mere personligt og det kan jeg ikke helt bære i tanken om, “hvis og hvis”.
0
/Dullen
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 1396
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1872

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. dec 2018, 22:02

FormerlyKnownAs skrev:
Misantropen skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?


Som i Dk eller helt hjemme i sommerhuset?

Ja til Dk, nej til sommerhus. Jeg ville gerne en hjemmefødSel, men min mand tør ikke.

Jeg vil ikke tage chancen med at føde i i 3. verdens land selvom jeg ved at andre gør det. Det er bare nej tak herfra. Og nærmeste alternativ var Bangkok. Men da man ikke må flyve de sidste 4 uger skulle jeg sidde i Bangkok i 4 uger og glo. Og jeg elsker Bangkok, men jeg har jo C på 5,5 med mig. Det bliver lige stramt nok. Og det passer jo med at det er jul og ferie osv.

Min mand kommer 10 dage før termin, så vi har tid til at sætte det igang :P Der er lavet et studie om at par som har sex to gange dagligt de sidste 6 uger før før termin i gennemsnit rammer terminen tættere eller en uges tid eller ti før, end par som ikke har. Så med 10 dage må vi lige regne på hvor mange gange der skal til :lol:

Hjemmefødsel var det jeg mente :D

Held og lykke. Det lyder som om al det knalderi kommer til at kræve noget tid og energi :lol:
1

Beklager savefejl. Mine biller er i stykker.


Billede

Tilbage til "Graviditet"